Dømt for overgreb mod lillebror

En 18-årig mand fra Vendsyssel er blevet idømt et års fængsel for grove seksuelle overgreb mod sin flere år yngre lillebror.

Ni måneder af straffen blev gjort betinget. Dermed tog domsmandsretten i Hjørring tirsdag hensyn til, at sagen har været længe undervejs i retssystemet, bl.a. på grund af en domsmands sygdom. Det er mere end år siden, at en enig domsmandsret fandt den unge mand skyldig, men strafudmålingen blev udsat med henblik på at vurdere, om han var egnet til sexologisk behandling. Den dømte har under hele sagen nægtet sig skyldig og har ikke ønsket at gå i behandling. De seksuelle overgreb, han blev dømt for, foregik over en længere periode i 2007. Storebroderen skal betale lillebroderen en torterstatning på 25.000 kr.