Dømt for salg af hash og amfetamin

En klump hash kan omsættes til kolde kontanter, men en mand fra Vrå måtte vinke både farvel til hash og fortjeneste. arkivfoto: Ulrik bang
Narkokriminalitet 25. august 2007 06:00

VRÅ: Der var gevinst, da politiet både 1. september i fjor og 23. januar i år aflagde besøg hos en 38 årig mand i hans lejlighed i Vrå. Politiets første besøg fandt sted 1. september klokken 22.45, og ved den lejlighed fandt de 194,7 gram hash og 18,3 gram amfetamin, som ikke var beregnet til eget forbrug men til videresalg. Desuden beslaglagde politiet 12.000 kroner i kontanter. 23. januar ringede ordensmagten så på igen. Denne gang var udbyttet noget magrere, men stadig ulovligt. Manden var i besiddelse af 4,7 gram hash og tre kasteknive, og de er ulovlige. De tre lovbrud takserede en domsmandsret i Hjørring til tre måneders betinget fængsel. De 12.000 kroner, som blev beslaglagt i september, konfiskerede retten, de skal nemlig bruges til at betale sagens omkostninger.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...