Pædofili

Dømt for sexmisbrug af dreng

En 31-årig mor skal i fængsel i tre år og ni måneder, mens hendes 26-årige kæreste skal sidde bag tremmer i tre år i sagen om sexmisbrug af en nu 11-årig dreng. Opdateret kl.14.37.

En nu 11-årig drengs forklaring om de sexovergreb, han var udsat for i cirka fem år, var så troværdig, at Vestre Landsret i Aalborg i eftermiddag stadfæstede byrettens dom og kendte drengens 31-årige mor og hendes tidligere kæreste skyldige. Derfor skal de dømte henholdsvis tre år plus ni måneder og tre år i fængsel. Sagen stod og faldt med drengens forklaring, da der ikke var andre fældende beviser for, at moren og kæresten havde haft samleje og anden kønslig omgang med drengen, fra han var fem-seks år, til han var 10. Forsvarere rejste tvivl Under formiddagens procedurer forsøgte forsvarerne at rejse tvivl om troværdigheden af drengens forklaring. De mente, at drengen havde fundet på historierne om overgrebene, fordi han ville straffe sin mor for de svigt, hun havde begået over for ham. Men landsretten mente altså, at hans forklaring var troværdig. Og i udmålingen af straffen var der taget hensyn til overgrebenes grovhed, at misbruget var sket jævnligt og over lang tid, sagde landsdommer Kirsten Thorup. Skal betale De dømte skal betale 100.000 kr. i erstatning til drengen, der i dag bor hos en plejefamilie. Efter dommen var afsagt, blev de skyldige varetægtsfængslet, indtil den egentlige afsoning begynder.