Dømt for underslæb i lokal rideklub

37-årig kvinde fik bødestraf for at tage cafeterie-pengene i Vrensted og Omegns Rideklub.

Thomas Nielsen
2000 kroner røg i en 37-årig kvindes egen lomme i stedet for i cafeteriets kasse i forbindelse med to stævner i Vrensted og Omegns Rideklub i 2009.Arkivfoto: Bent Bach
Heste 1. februar 2011 14:08

Underslæbet foregik i forbindelse med to stævner i den lille, vendsysselske rideklub i 2009. I alt drejede det sig om 2000 kroner, som kvinden, der var bestyrelsesmedlem og ansvarlig for cafeterie-driften, snuppede - angiveligt fordi hun havde problemer med at få privatøkonomien til at hænge sammen. Ved Retten i Hjørring tirsdag formiddag takserede dommeren forseelsen til en bødestraf på i alt 1250 kroner. Forinden havde kvinden allerede indgået en tilbagebetalingsordning med klubben - faktisk skulle den sidste del af tilbagebetalingen af de 2000 kroner netop ske tirsdag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...