EMNER

Dømt for vold i baren

AALBORG:50 dages fængsel er taksten til en 40-årig mand, som i december slog en gammel bekendt ned på en cafe i Aalborg. De to havde siddet ved baren og var faldet i snak, og pludselig udviklede det sig til et skænderi om gammel nid og nag. Det endte med, at den 40-årige stak den anden en knytnæve i ansigtet, så manden faldt ned fra barstolen. Den dømte er tidligere straffet for vold - i øvrigt på samme cafe - og det var skærpende for straffen, at der var tale om vold i gentagelsestilfælde. Den dømte har udbedt sig betænkningstid med hensyn til anke. term