Dømt for vold mod ekskæreste

Vold 10. februar 2003 07:00

En 32-årig mand fra Løgstør er ved en domsmandsret i Fjerritslev blevet idømt 30 dages ubetinget fængsel for vold. Manden blev dømt for at have slået og taget kvælertag på sin tidligere kæreste. I retten erkendte han at have slået med flad hånd, men han benægtede at have taget kvælertag. Episoden fandt sted i et sommerhus i Fjerritslev, hvor kvinden angiveligt var kommet op at toppes med en kvindelig bekendt. Tiltalte havde lagt sig imellem, og for at få den tidligere kæreste til at falde til ro, havde han holdt hende fast og slået hende. Han kunne ikke afvise, at han i tumulten havde haft om halsen af pigen, men han havde ikke taget kvælertag, sagde han i retten. Kvinden forklarede, at parret tidligere har boet sammen, og at det ikke var første gang, han har slået hende. Om episoden i sommerhuset forklarede hun, at det føltes, som om hendes sidste time var kommet, da manden tog kvælertag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...