Dømt for vold mod tre chauffører

Men 3F-gruppeformand håber, at blandt andet rejsekort vil være med til at reducere antallet af konflikter i busserne

Jeanette Frank Nielsen,
Den 26-årige er kendt skyldig i vold mod tre buschauffører. Arkivfoto: Grete Dahl
Vold 23. december 2011 11:00

I går blev en 26-årig mand fra Aalborg-egnen kendt skyldig ved retten i Aalborg i tre forhold af vold mod buschauffører henholdsvis begået den 18. oktober og 9. november i år. Manden fortalte i retten, at han ikke kunne huske de to første voldsepisoder, hvor han blev kendt skyldig i at have spyttet og slået to chauffører, og han nægtede sig skyldig i det tredje forhold, nemlig at have truet og slået ud efter en buschauffør med en pose på Hjørringvej i Nørresundby den 9. november i år. Ophobning af tilfælde Også den 11. december blev en 33-årig mand anholdt for at have slået en buschauffør i ansigtet, angiveligt fordi chaufføren - ifølge den 33-årige - havde kørt forbi et stoppested uden at stoppe. Ifølge Nordjyllands Politi har der dog ikke været flere overfald mod buschauffører i å rend tidligere år, men der har været en ophobning af episoder de seneste to måneder. Tal, der er blevet bemærket blandt chaufførerne, og til gårsdagens retsmøde var der således også mødt flere buschauffører op for at vise deres støtte til deres kollegaer. Hårdere sprog Men det er ikke kun volden, der lige nu frustrerer. Som NORDJYSKE beskrev i går, mener blandt andre driftschef i City-Trafiks afdeling i Aalborg, Heine G. Nielsen, at sproget generelt også er blevet hårdere. Arne Nielsen, 3F-gruppeformand for transportgruppen i Aalborg, har dog et håb om, at både de verbale konflikter og røverier af busser vil blive reduceret i takt med at der er færre betalinger i busserne. Ved betaling og kontrol 3F's opfattelse er, at cirka 80 procent af alle konfliktepisoder, hvor det hårde sprog optræder, er i forbindelse med betaling eller kontrol i busserne. - I takt med at rejsekortet bliver mere udbredt, og at pengene dermed kommer ud af bussen, vil antallet af konflikter nok også dale. Ydermere vil vi nok også se, at det bliver knapt så interessant at røve en bus, når der er færre penge, siger Arne Nielsen. Han fortæller, at 3F, AMU Nordjylland og NT desuden er gået sammen om at forlænge grunduddannelsesforløbet i service for buschaufførerne, der blandt andet inkluderer timer i konfliktafværgning. Konflikthåndtering Fra januar bliver forløbet således forlænget fra seks til otte uger for alle NT-chauffører. Arne Nielsen pointerer desuden, at busselskaberne efter hans mening er gode til at sørge for den fornødne bistand til chaufførerne, når et voldstilfælde bliver indrapporteret.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...