Dømt for vold og røveri

Et butikstyveri i Frøstrup med voldelig udgang blev af enig domsmandsret vurderet som et røveri

Niels Hansen
Et butikstyveri i Dagli’Brugsen i Frøstrup i februar endte med at blive bedømt som et røveri. Arkivfoto
Frøstrup 1. april 2016 12:59 - Opdateret 1. april 2016 12:59

FRØSTRUP: Der var ingen tvivl hos dommerne om begrebet røveri, da en 30-årig mand fik sin straf for et butiktyveri midt i februar, som endte voldeligt og desuden en batalje en måned før i Thylejren.

Den 30-årige valgte at acceptere en dom på seks måneders ubetinget fængsel, men han protesterede over anklagerens ønske om en fortsat varetægtsfængsling.

Dommeren vurderede, at den 30-årige stadig skal blive bag tremmer, indtil straffen er afsonet blandt andet på grund af den 30-åriges mange tidligere domme, og den kendelse blev ikke kæret.

Bataljen i Thylejren en aften i januar i år handlede blandt andet om, at den 30-årige ikke måtte komme i lejrens værtshus “Svampen”, og det endte med slag med en ølflaske mod både en mandlig og en kvindelig beboer i lejren.

En måned senere stjal den 30-årige nogle varer i Dagli’Brugsen i Frøstrup, og det endte først, da et par lokale mænd havde fået stoppet den 30-årige.

Men da havde han nået at slå med både en sko og en pind.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...