Dømt for vold og tyveri

En 30-årig mand fra Aabybro er ved retten i Hjørring blevet idømt tre måneders betinget fængsel.

Tyverier 16. september 2010 21:54

Dommen fald for tyveri samt overtrædelse af straffelovens paragraf 119, der omhandler "vold mod en person, hvem det påhviler at handle i offentlig tjeneste". Den 30-årige var tiltalt for, at han - mens han på et tidspunkt i foråret 2009 var indlagt på Herning Sygehus - skulle have kastet et ur i hovedet på en læge. Årsagen var angiveligt, at lægen ikke ville udlevere den mængde smertestillende medicin, som tiltalte ønskede. Den 30-årige var også tiltalt for et mindre forhold af tyveri, idet han tidligere i år skulle have brudt ind i en garage, hvor han stjal en jakke. Han havde tilsyneladende også haft til hensigt at stjæle to kurve med frysevarer, men de blev efterladt på stedet, inden han kort tid efter blev anholdt af politiet. Det sidste punkt i anklageskriftet handlede om, at politiet i forbindelse med efterforskningen af de øvrige forhold havde fundet manden i besiddelse af 1,4 gram amfetamin. Det gav en bøde på 3.000 kroner. Den betingede dom, som manden modtog, har en prøvetid på to år.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...