EMNER

Dømt par i evig nabostrid

Parret fra Mou, der blev sendt i fængsel for at have mishandlet deres 13-årige datter, ragede konstant uklar med naboerne.

- Jeg er blevet anmeldt for ulovlig parkering 25-30 gange, fortæller Palle Bay Andersen, der i tre år var nærmeste nabo til parret, til P4 Nordjylland. Parret fik starks efter indflytningen en lokal tømrermester til at opføre et højt hegn ud mod gaden. Også med tømrermesteren røg parret uklart. Striden endte i retten, og her blev de dømt til at betale. Politiet kan tale med om de usædvanlige nabostridigheder. - Der har været en lang række anmeldelser om nabostridigheder. Og jeg kan sige, at de ikke har medført noget strafferetsligt, siger politifuldmægtig Anne Marie Svendsen til P4 Nordjylland.