Dømt politiker genopstiller

Løsgænger satser på frifindelse i Landsretten og genopstiller på ny liste

Lone Beck
Karl Emil Nielsen stiller op til kommunalvalget 19. november. Foto: Kurt Bering
Retspleje 19. september 2013 07:02

BRØNDERSLEV: Løsgængeren Karl Emil Nielsen er med i valgkampen forud for kommunalvalget i Brønderslev Kommune.

Karl Emil Nielsen blev først på sommeren idømt seks måneders fængsel, heraf to måneder ubetinget, for uretmæssigt at have tilegnet sig ca. 200.000 kr. af sin nu afdøde mors formue.

Karl Emil Nielsen, der under hele sagen nægtede sig skyldig i alle anklager, har anket dommen til Landsretten, hvor den endnu ikke er berammet.

- Jeg regner med at blive frifundet, siger Karl Emil Nielsen og bekræfter, at han forbereder sig på at genopstille til valget.

Han blev oprindelig valgt ind i byrådet for Dansk Folkeparti (DF), men da han blev dømt i byretten meldte han sig ud for at omtalen ikke skulle skade partiet.

Derfor stiller han op på sin egen liste. Hvad listen skal kaldes og hvilket bogstav den får, er fortsat uafklaret.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...