Teater

"Dømt til at give underskud"

Bestyrelse efterlyser en løsning for Thisted Musikteaters økonomi og personalesituation.

- Hvis kommunen vil bevare et teater i byen, så er man nødt til at indse, at det koster nogle penge. Vi har prøvet at skaffe indtægter ved at øge indtjeningen, men det har ikke været nok. Som det er nu, er teatret dømt til at give underskud. Det siger Jørgen Miltersen, formand for Thisted Musikteater, som i et brev til Thisted Kommune har rykket for en afgørelse for teatret, der stadig "er i en venteposition med anstrengt økonomi og anstrengt personalesituation". Jørgen Miltersen, der repræsenterer Thisted Musikforening i musikteatrets bestyrelse, blev formand, da Niels Nymann i maj 2008 trådte tilbage i protest mod teatrets økonomiske situation. - Jeg gjorde det nødtvungent, og havde ikke specielt lyst til at overtage posten, siger Jørgen Miltersen. Politikerne i Thisted Kommune har tidligere sagt nej til flere penge til musikteatret. Thisted Kommunes børne-, familie- og kulturudvalg har - endnu en gang - musikteatret på dagordenen i dag, tirsdag, og her anbefaler forvaltningen, at der bevilges et ekstra tilskud. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad tirsdag