Vold

Dørmand skuffet over at vidner ikke står frem

Allan Jeppesen blev ramt af sten under arbejde

HJØRRING:26-årige Allan Jeppesen var på job fredag 8. november om aftenen. Igennem fem år havde han været dørmand på diskotek Chaplin i Jernbanegade, og som altid sydede og kogte det, når sneøllen kom til byen. Hos de fleste betød bryggen, at humøret fik sig en gang lak, mens andre blev sure og gale. Og begyndte at slås. En person kastede en flisesten, og uheldigt for Allan Jeppesen ramte den ham i hovedet, så panden flækkede. Blodet flød, og han måtte på sygehuset til en gang syning. I dag er Allan Jeppessen ikke dørmand længere. Han har ikke lyst, og tør ikke. - Volden har eskalleret i Jernbanegade, den er blevet mere rå, siger han. Han har haft god tid til at tænke sig om efter overfaldet. Og har gjort sig sine tanker om, hvorfor overfaldsmanden ikke er blevet tiltalt. Selv om han dagen efter udpegede den formodede gerningsmand til politiet, har det ikke ført til noget. Omkring en halv snes mennesker stod omkring ham, da han blev ramt, men ingen har turdet stå frem. Heller ikke over for politiet, der måtte henlægge sagen på grund af manglende beviser. Håber på hjælp Det har Allan Jeppesen været skuffet over. Han mener, politiet har været for langsomme. Blandt andet blev den formodede stenkaster først afhørt halvanden uge efter. Men det, Allan Jeppesen er mest skuffet over er, at ingen vil stå frem og vidne, så voldsmanden kan blive dømt: - Nu har jeg været dørmand i fem år og hjulpet folk og forældre med deres børn. Når man så selv behøver hjælp er der ingen, der har set noget. - Ved at stå frem her håber jeg, at nogen læser artiklen og henvender sig tll politiet. Det kan være, de selv gerne vil have hjælp en dag, siger Allan Jeppesen, der fortæller om aftenen, da sneøllen kom til Hjørring. Blev afvist Han var ved et-tiden i gang med at rede trådene ud ved indgangen, hvor folk masede og puffede for at komme ind. Han tog fat i et par unge, som han i første omgang havde afvist, fordi de ikke var gamle nok til at komme ind. Da han tog førergreb på en af de to, blev han ramt af stenen. Allan Jeppesen er ret sikker på, at kastemanden var én, der ville befri ham, han havde taget førergreb på. Han er også ret sikker på, at kastemanden havde taget stenen op fra indlkørslen over for. Han er også ret sikker på, hvem kastemanden er, for da han senere vendte tilbage diskoteket, efter behandlingen på sygehuset, mødte kastemanden ham med ordene: - Det har du godt af! Allan Jeppesen var sammen med sin chef, som ledsagede ham på sygehuset. Han var lige inde på diskoteket, inden han tog hjem. Han ville hente sin jakke, og så var han interesseret i at vide, om man havde fundet frem til kastemanden. Fik det dårligt Men tjenerne havde meget travlt, så Allan Jeppesen gik over til sin bil for at køre hjem. Forinden ledte han efter stenen, som han var blevet ramt af. Han tænkte, at den ville han have med, når han senere på dagen ville anmelde overfaldet til politiet. Men han fandt ikke stenen. - Lørdag formiddag var der en kollega fra diskoteket, der ringede og fortalte, hvem der havde kastet stenen. Jeg fik navnet, og det bekræftede min mistanke. Efter at have været ved politiet om lørdagen tog Allan Jeppesen hjem. Han fik det dårligere og dårligere, og blev noget chokeret over at se sit ansigt. Det var helt lukket til, og om tirsdagen gik han til lægen, da der var gået betændelse i såret. Der er flere aspekter i sagen, Allan Jeppesen ikke forstår. Han er ikke blevet kontaktet af politiet på noget tidspunkt, men har hver gang selv henvendt sig på stationen for at høre til sagen. Da der er gået halvanden uge, henvender han sig til politiet og fortæller, at der er flere, der har set overfaldet. Han får også at vide, at politiet endnu ikke har kontaktet den formodede gerningmand: - Jeg får også at vide af politiet, at de først vil kontakte vidnerne, før de vil tale med den formodede gerningsmand. Senere får Allan Jeppesen at vide, at der ikke er nogen, der vil stå frem: - Det kan jeg ikke forstå, for der stod omkring 10 mennesker omkring mig, da jeg blev ramt af stenen, siger Allan Jeppesen, der var sengeliggende i en uge efter overfaldet. Stadig mén I dag har Allan Jeppesen det nogenlunde, men han har stadig mén efter overfaldet. Han går til en kirurg for at få behandling for arret, han kan ikke bevæge sit ene øjenbryn, der sidder fast, og han er følelsesløs fra panden til om i baghovedet. Allan Jeppesen har siden overfaldet stillet sig selv mange spørgsmål i denne sag. Men det, han allerhelst vil have svar på er, om vidner er bange for noget: Er man sig selv nærmest, er man ligeglad - og hvorfor vil folk ikke hjælpe, når andre er i nød.