Døtrene betyder alt

44-årig mordanklaget kvinde meget tæt knyttet til sine børn

AALBORG:Kroppen er lille, spinkel og med små skridt nærmest slæber hun sig af sted. Hun sidder med kroppen foroverbøjet, så det skulderlange, blonde hår dækker ansigtet. Når alle andre i retssalen vender blikket mod lærredet for at se kort og billeder fra gerningsstederne, er hun den eneste, der sidder med ryggen til lærredet og stirrer tomt og fraværende ned i bordet. Umiddelbart er det svært at tro på, at den 44-årige kvinde - skrøbelig og gigtplaget - skulle være en beregnende og koldblodig morder. Ikke desto mindre er kvinden anklaget for at have slået først sin mand ihjel og siden sin svigersøn. Det første drab på manden, Karsten Kristensen, blev begået i 1992 i Biersted, mens den tidligere svigersøn, Dan Jensen, sidste år døde af et skud hagl i brystet. Endnu mere uvirkeligt forekommer det, at hun i slutningen af 90'erne skulle have hyret en lejemorder til at slå kæresten ihjel. Den kæreste, som i 1992 udførte mordet på Karsten Kristensen og bagefter satte ild til huset på Enghaven i Biersted. Efter hans udsagn gjorde han det efter pres fra kvinden, der ønskede manden ryddet af vejen. Ellers kunne de ikke bo sammen. Datter venter troligt Nævningesagens første tre dage har tegnet billedet af en kvinde for hvem de to døtre betyder alt i tilværelsen. Af nogen kaldes hun en hønemor, der pylrer unødvendigt om sine to døtre og har en sygelig beskyttertrang. Hun hævder omvendt, at hun bare har et tæt og godt forhold til sin familie. Og tæt er det. Den ene af døtrene sidder troligt og venter uden for retssalen, men når lejlighed byder sig, krammer de hinanden. Datteren har de første dage været forhindret i at følge nævningesagen på nærmeste hold, fordi hun er indkaldt som vidne sammen med sin søster. Men den 44-årige mor er ikke kun tæt vævet sammen med sine døtre på det følelsesmæssige plan - både boligmæssigt og arbejdsmæssigt står de hinanden meget nær. Da hun i 1992 gik fra sin mand Karsten Kristensen, fik hun tildelt forældremyndigheden over begge børn, som på det tidspunkt var 13 og 15 år. I forbindelse med separationen flyttede hun med sin nye unge kæreste og de kun lidt yngre døtre ind i et andet hus i Biersted, som hendes far havde købt. Faderen ejer også den ejendom i Svendsgade 3 i Aalborg, hvor moderen og døtrene senest har boet og som i øvrigt er kvindens barndomshjem. Begge døtre har haft lejligheder i opgangen, og den yngste datter boede nærmest dør om dør med sin mor, da moderen sidste sommer blev anholdt. Taktikken hos anklageren, statsadvokat Elsemette Cassøe, er tydeligvis at få dommerne overbevist om, at de sidder over for en kvinde, som er beregnende og villig til slå ihjel for sine døtres skyld. Ifølge anklageren var denne beskyttertrang motivet til drabet på eks-manden og på eks-svigersønnen. Svigersønnen Dan Jensen blev skudt, da han kom for at hente sin datter, altså kvindens barnebarn, som Dan Jensen for første gang skulle have uovervåget samvær med. Dan Jensen var kun lige trådt ind i opgangen i Svendsgade, da kvinden stod klar i opgangen og med geværet skjult under barnebarnets dyne trykkede af og ramte faderen i brystkassen. Det er anklagerens påstand. Tæt kontakt hver dag Selv om mor og døtre altid har boet tæt på hinanden, har de flere gange om dagen stået i kontakt med hinanden, blandt andet med sms-beskeder. Natten før Dan Jensen blev skudt, sendte moderen en sms til sin datter i lejligheden ovenover i Svendsgade: "Jeg elsker jer. Kan I sove godt". Det var også moderen, der samme dag havde åbnet brevet fra statsamtet, det gav besked om, at faderen næste dag skulle have datteren udleveret til samvær. Uden for første gang at være overvåget. Men den tætte daglige forbindelse gælder ikke kun døtrene. Hun er også hver dag i kontakt med sin far, og var det . Da barnebarnet kom til verden i 2001, blev forholdet til den yngste datter endnu stærkere, og moderen kunne i retten fortælle med stolthed i stemmen, hvordan hun var sin datters nærmeste støtte. - Vi har et ubeskriveligt forhold, der er ikke noget skønnere. Jeg var med til fødslen, som var et mareridt, og jeg hjalp min datter meget. Vi var sammen næste hele tiden efter fødslen. Også den to år ældre datter står moderen nær. Den 44-årig kvinde har sågar en overgang haft sin datter som chef i postsortereringen på Nordjyllands Postcenter. Da døtrene var små, valgte hun bevidst at blive dagplejemor, så hun kunne holde sine børn hjemme. Hun har dog også arbejdet som hjemmehjælper, rengøringsassistent og i perioder på mobiltelefonfabrikken Dancall i Pandrup (det nuværende Flextronics). Sygdom ødelagde idyl Allerede som 13-14 årig blev hun kæreste med Karsten Kristensen, og parret blev gift, da hun fyldte18 år. Kort tid efter - i 1977 - kom den første datter til verden. Karsten Kristensen var på det tidspunkt konstabel i Forsvaret, og familien boede i den forbindelse en overgang i Varde, men da datteren var født, blev Karsten bevilget overflyttelse til Dronningens Livregiment i Nørre Uttrup, og familien købte hus i Vejgaard. Midt i 80'erne flyttede familien Kristensen videre til huset på Enghaven 12 i Biersted. I de år var familien er rigtig kernefamilie ifølge den 44-årige kvinde. Først da manden fik svære rygproblemer og i lange perioder var indlagt, krakelerede familiedyllen. Mandens sygdom med stærk medicin og svingende humør blev til sidst for meget for konen. Deres sexliv var også gået i helt i stå, men det blev vakt til live, da hun i 1992 mødte den 14 år yngre mand fra lokalområdet. Den unge kæreste kom i starten som gæst i huset på Enghaven via en kammerat, som kendte kvindens ældste datter. Før den unge kæreste fik blik for moderen, havde han i øvrigt et godt øje til den ældste datter, som aldersmæssigt passede bedre. Bror blev vagabond Kvinden er vokset op hos sin mor og far i ejendommen i Svendsgade, og selv om hun har beskrevet sin barndom som god og med trygge økonomiske forhold, var faderen en meget dominerende skikkelse, som ifølge datteren altid har gået mest op i penge. Ifølge kvinden var faderen hård med storebroderen, som i mange år ligesom sin far var en driftig handelsmand, men nærmest fra den ene dag til den anden i slutningen af 70'erne vendte billedet. Broderen pakkede kufferten og forlod sit hjem og sin forretning for aldrig at vende tilbage. De følgende år blev Niels Jørgen Nielsen kendt som en af landevejens farende svende under sit nye navn "Hr. Dimsen" og turede rundt i Nordjylland. Det hårde liv på landevejen fik en ende, da Hr. Dimsen en aprildag i 1999 døde - 44 år gammel - og senere blev begravet i de ukendtes grav på kirkegården ved Hjallerup Kirke. Faderen, der er håndværksmester, var ifølge datteren ikke kun hård ved sønnen. Forholdet til svigersønnen Karsten Kristensen var heller ikke varmt, og flere gange sagde han til sin datter, at Karsten ikke var en mand at leve sammen med. Garagebyggeri revet ned Da hun i efteråret 1992 flyttede fra Karsten, blev det i forbindelse med separationen aftalt, at han skulle beholde huset på Enghaven. Men svigerfaderen krævede, at en ombygning af garage skulle rives ned. Svigerfaderen havde indrettet garagen for parret, så den kunne bruges som et ekstra rum. Det var også her døtrene holdt fester, og stedet fungerede nærmest som et samlingssted for de byens ungdom i Biersted. Moderen bifaldt, at døtrene blev hjemme i huset og holdt fest. Så hang de ikke på gadehjørnerne. Andre har dog en opfattelse af, at moderen slet ikke formåede at sætte grænser for sine døtre, som kunne holde fest weekend efter weekend i det nye hus i Biersted, uden at der blev sagt stop. Selv den unge kæreste, som kun var et par år ældre end døtrene, fik på et tidspunkt nok, fordi han blev fortrængt fra stuen.