Dogville

1. september 2007 06:00

Den smukke Grace (Nicole Kidman) er på flugt fra gangstere og ankommer til den lille isolerede bjergby Dogville i Rocky Mountains. Med lidt hjælp og overtalelse fra byens forfatterspire Tom Jr. (Paul Bettany) tilbyder indbyggerne at skjule Grace, der til gengæld skal arbejde lidt hos alle i byen. Da politiet starter en eftersøgning af Grace, kræver alle i byen - især mændene - sig langsomt bedre og bedre betalt for den risiko, det er at skjule hende. Grace erfarer på grusomste vis, at den godhed hun har fundet i Dogville, må betragtes som relativ. Men Grace gemmer på en hemmelighed, der både bliver skæbnesvanger for hende selv, og ikke mindst for de gode borgere i Dogville... Da den danske instruktør Lars von Trier i 1999 stod bag “Dancer in the Dark”, blev han kritiseret af amerikanske journalister for at lave en kritisk film om deres samfund uden nogensinde at have været i USA. Inspireret af den kritik og hævntemaet i Bertolt Brechts sang “Sørøver-Jenny” fra “Laser og pjalter” skrev von Trier manuskriptet til “Dogville”. Denne gang skulle der ikke spares på provokationerne... “Dogville” sendes på DR1 i morgen kl. 22.05

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...