Doktor i skattesnyd

København, søndag Eva Damsgård, Ritzau Scanpix har billeder af Gunnar Viby Mogensen ------------------------------------------------------ Skattesnyd. En yndet sport for danskerne. Et oplagt mål for karikaturtegnerne. Og nu også emne for en doktorafhandling. Økonom Gunnar Viby Mogensen har beskæftiget sig med skattesnyd siden 1978 og er en pioner i indsamling af viden om skattesnyd og måneskinsarbejde. Hans rapporter om omfanget af danskernes sorte arbejde har altid solgt godt i pressen, hvor der efter Gunnar Viby Mogensens opfattelse har været en næsten "pornografisk interesse" for resultaterne. Den årelange interesse for, hvor meget borgerne snyder de offentlige kasser for i skat, har ført til en omfattende 658 siders afhandling om skattesnyderiets historie gennem 100 år, som økonomen skal forsvare på Syddansk Universitet den 25. april. Herefter han kan smykke sig med titlen som doktor i skattesnyd - Danmarks første. Skatten - og især snyderiet - er en interessant historie, der viser, at danskerne ikke altid betaler skat med glæde. Da Rigsdagen i 1903 indførte indkomstskat var skattetrykket på fire procent mod 45 procent ved årtusindskiftet. Samtidig blev op mod 30 procent af indtægterne i 1903 ikke opgivet mod kun fire-fem procent ved udgangen af 1900-tallet. Gunnar Viby Mogensen forklarer det med, at samfundet ændrede sig med flere lønmodtagere, færre selvstændigt erhvervsdrivende og familielandbrug, hvor naturalieøkonomi spillede en væsentlig rolle. - Gentagne lovændringer op gennem 1900-tallet strammede desuden gradvist til omkring opkrævning af skatterne, og en mere og mere effektiv centralistisk kontrol sejrede over nærdemokratiet og gjorde det sværere at snyde. Indførelsen af kildeskatten i 1970, hvor arbejdsgiverne blev skatteopkrævere, er også et eksempel, siger Gunnar Viby Mogensen. En af de vigtigste love blev dog vedtaget lige efter den tyske besættelse. - Det var måske især indførelsen af kontrolloven i 1946 hvor alle, der ikke indgav selvangivelse, ville blive sat 25 procent højere i indtægt. Den kom i kølvandet på chokket ved pengeombytningen i 1945, da store sorte formuer blev afsløret, og hvor pengeinstitutterne blev pålagt at videregive oplysninger til skattevæsnet, siger Gunnar Viby Mogensen. Pengeombytningen, som Folketinget vedtog den 22. juli 1945 for at rydde op efter besættelsen, trådte i kraft dagen efter og afslørede ikke kun krigsvelhavere, der havde tjent formuer på den netop afsluttede Anden Verdenskrig. Gunnar Viby Mogensens grundige research i arkiverne i landets andenstørste by, Århus, viser, at lønmodtagere i både den offentlige og den private sektor stod bag op mod halvdelen af sagerne om skjulte, sorte formuer, og ud af dem var der ansatte i både politiet, told- og skattevæsnet. Der blev afsløret sorte formuer for op mod tre mia. kr. i datidens kroner - og det svarer til, at skatteborgerne havde gemt op mod 16 procent af de samlede formuer for skattefar. Men i de første årtier af 1900-tallet var skattekontrollen minimal, og på landet havde bønderne frit spillerum - en situation de udnyttede kreativt. - Det var sognerådene, som også bestod af bønder, der fastsatte indtægternes størrelse. De lignede også skatten og havde en interesse i at holde niveauet nede, fortæller Gunnar Viby Mogensen. Denne decentrale skattekontrol var ikke noget, som Landsoverskatteraadet i 1920'erne brød sig om, og i midten af de brølende 20'ere fejede en stikprøvekontrol af 1.400 større gårdmænds skatteansættelse over hele landet. Den afslørede skjulte formuer, og gårdmænd måtte gribe dybt i portemonnæen efter skillinger til efterbetalinger til skattevæsnet. Stikprøven afslørede bl.a. en gårdmand i Vestjylland i at have penge indestående på forskellige konti i syv forskellige jyske byer. Blandt skattesnyderne var også sognerådsmedlemmer, der dog undskyldte sig med, at de ikke var alene om at snyde i skat. - Kreativiteten var stor, og selv sognerådsmedlemmer havde skjulte konti i sparekasser med opdigtede navne, fortæller Gunnar Viby Mogensen. Landsoverskatteraadet holdt møder rundt om i landet om den lokale skattelignings effektivitet eller mangel på samme, og af et referat i dagbladet Social-Demokraten fra 1920'erne fremgik det, at storbønders årsindtægt i nogle tilfælde lå på linje med en landarbejders på 800 kr., hvilket ikke kunne passe. Avisen kunne ikke dy sig for at viderebringe et forslag om, at måle bøndernes skatteevne efter deres personlige vægt. - Det vilde sandsynligvis bidrage til, at adskillige Gaardejere foretrak en korrektere Selvangivelse af Skatteævnen, hed det i Social-Demokraten. Men det kneb også for både præster og provster at få de rigtige tal på selvangivelsen, og det så de lokale sogneråd gennem fingre med. Byboerne var mere flittige til at selvangive deres indtægter, mens befolkningen i landdistrikterne i større stil var mere tilbageholdne med at indsende selvangivelse til myndighederne. Den kommende doktor i skattesnyd skelner mellem to typer af skattesnyd: Den ene er urigtige oplysninger på selvangivelsen, som især var et udbredt fænomen i første halvdel af 1900-tallet. Den anden er sort arbejde, som er det mest fremherskende skattesnyd i dag, hvor to parter aftaler en ydelse til en pris som ikke opgives til skattevæsnet - et fænomen, som i et vist omfang sætter skattekontrollen skakmat. To tredjedele af skattesnyderiet udgøres af sort arbejde. - I dag er det hele så gennemsigtigt, fordi skattevæsnet automatisk får oplysninger om skatteydernes forhold. Det betyder, at skattekontrollen i højere grad kan koncentrere sig om de selvstændigt erhvervsdrivende fremfor lønmodtagerne, som har svært ved at skjule oplysninger for skattemyndighederne, siger Gunnar Viby Mogensen. Økonomen har været særdeles aktiv ved opbygningen af Rockwool Fondens Forskningsenhed, der har til huse på Danmarks Statistik i København. Gennem de seneste 25 år har han stået for 15 store undersøgelser af den sorte økonomis udbredelse - et arbejde der er anerkendt vidt omkring. Undersøgelserne foregår ved interviews med et bredt udsnit af befolkning - en ydelse som købes hos Danmarks Statistik. Det er dette pionerarbejde, der nu baner vejen for Danmarks første doktor i skattesnyd. /ritzau/