Dokumentar med D-A-D

Bandet D-A-D, som engang hed Disneyland After Dark, har nu fået deres egen dokumentarfilm om karrieren.

Bandet D-A-D, som engang hed Disneyland After Dark, har nu fået deres egen dokumentarfilm om karrieren.

Dokumentarfilmen “True Believer” er filmen om rockbandet D-A-D og har premiere i dag. Filmens instruktør, Torleif Hoppe, er barndomsven med Stig Pedersen, bassist i bandet, og har gennem alle årene været at betragte som bandets femte medlem. Torleif har altid været med i bussen. Han har lavet lys, scenografier, animationer, special effects, musikvideoer og merchandise til bandet. Og så er han manden bag Molly, det legendariske kohoved, der i utallige afskygninger gennem alle årene har fulgt bandet som en slags logo-skytsengel. Opture og nedture I samtlige knap 25 år D-A-D har eksisteret, har Torleif ladet sit kamera snurre. Han har fulgt dem gennem op- og nedture og dokumenteret festerne, snakkene, diskussionerne, koncerterne, kriserne og triumferne. Det er disse optagelser, der blevet til Torleifs filmportræt af D-A-D: “True Believer”. Og den kommer tættere på og viser flere sider af livet som medlem af et kendt, etableret rockband. Sejre og konflikter, internt som eksternt. Musikerne Jesper Binzer, guitar, sang, Jacob Binzer, guitar, Stig Pedersen, bas og Peter Lundholm Jensen, trommer indtil 1999, Laust Sonne, trommer fra 1999 har selv set filmen og er ikke utilfredse. - Det er blevet en substantiel film, som jeg er stolt af. Torleif har fundet sit eget filmsprog, mener forsanger Jesper Binzer.