Dollars-stjerne er død efter sygdom

Den 74-årige skuespillerinde Kate O'Mara er død. Hun var blandt andet kendt fra tv-serien Dollars.

Hun blev kendt som søsteren til Alexis i tv-serien "Dollars", der har grebet millioner af mennesker. Men nu er Kate O'Mara død. Det bekræfter hendes agent, Phil Belfield, skriver BBC News.

- En skinnende stjerne er blevet slukket og Kate vil blive savnet dybt af alle, som kendte hende og har som har arbejdet med hende, siger agenten.

- Hun var ekstraordinær, hun havde så meget energi og vitalitet og hun elskede teater og skuespil, siger han.

Kate O'Mara blev 74 år og døde på et plejehjem i Sussex i Sydengland. Hun havde været syg i kort tid.

Ud over sin rolle som søsteren i "Dollars", spillede Kate O'Mara også med i forskellige ting som "Doctor Who", hvor hun blandt andet var kollega til skuespilleren Colin Baker, der på Twitter udtrykker stor sorg over hendes død.

- Åh altså. Kate O'Mara er ikke længere blandt os. Sørgelige, sørgelige nyheder. Vi har mistet en skøn, loyal og talentfuld skuespillerinde, skriver han.

Senest har skuespillerinden været med i soap-serien "Benidorm" og en teaterversion af Agatha Christies "Døden på Nilen".

Newspaq

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Medier: Kendt nordjysk køkkenkæde styrer mod konkurs
Luk