Dom: 32-årig filmede nøgne mænd og drenge i Gigantium
32-årig dømt for blufærdighedskrænkelse af flere drenge og mænd
AALBORG: En 32-årig mand er blevet idømt fem måneders fængsel for at have filmet flere nøgne mænd og mindreårige drenge i omklædningsrummet i svømmehallen i Gigantium.
Det oplyser anklager Mikkel Holdensgaard.
Sagen har tidligere været behandlet ved Retten i Aalborg, hvor manden blev fundet skyldig, og torsdag blev straffen så udmålt.
Optog med mobiltelefon
Episoden fandt sted 5. marts sidste år, hvor den 32-årige optog 11 videoer med sin mobiltelefon. Det blev dog opdaget af en anden badegæst, der anmeldte manden.
Den 32-årige erkendte, at han havde filmet mændene og drengene i omklædningsrummet og forklarede, at han egentlig havde taget sin mobiltelefon frem for at tjekke fodboldresultater, men da han stod med telefonen i hånden, kunne han ikke stå for fristelsen til at filme, fortæller Mikkel Holdensgaard.
Erkendte videoerne
I straffen på fem måneders fængsel er også en reststraf på to måneder, som manden har fået for samme type kriminalitet, oplyser anklageren.
Retten i Aalborg lagde i domme vægt på, at optagelserne var en stor krænkelse for personerne i omklædningsrummet, og retten fandt at det var en skærpende omstændighed, at flere af dem, manden filmene, var børn, fortæller Mikkel Holdensgaard, der er godt tilfreds med dommen.
- Den viser, at der bliver slået hårdt ned på denne type kriminalitet, siger anklageren.
Udover fængselsdommen har den 32-årige forbud mod at komme i nærheden af Gigantium i fem år. Ham tog sin betænkningstid med henblik på en eventuel anke af dommen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.