Dom i sag om diskoteksslagsmål

DRONNINGLUND:Stemningen kogte op og dørmændende var ved at miste kontrollen, da lokale unge mødte op på Drop In, der holdt åbent under Dronninglund Cup. En norsk leder, en midaldrende mand, der var der for at holde øje med sine håndboldhold, men også morede sig med de unge på diskoteket, blev offer for aggresionerne og forlod stedet med et flækket øjenbryn og andre mærker efter hårdhændet behandling. En 21-årig og 23-årig mand blev blev fredag idømt hver 50 dages ubetinget fængsel for episoden. Begge har et par voldsdomme bag sig, og det talte med i strafudmålingen. Den ene af de to forsøgte ellers at hjælpe dørmændene med at dæmpe gemytterne. Han nød åbenbart en vis respekt i den gruppe af let-antændelige gemytter, som han var der sammen med. To dørmænd, der vidnede, fortalte samstemmende, at den 23-årige, der var ædru, havde beordret nogle af kammeraterne udenfor. Uheldigvis ville han også ”hjælpe” nordmanden ud. Nogle af de lokale unge havde set sig gale på ham, fordi han og hans gruppe havde flirtet lidt med en sød pige af deres bekendtskab. - Jeg greb ham om skulderen, sagde tiltalte. Af lægeerkæringen fremgik det imidlertid, at han havde klemmærker på hansen. Den anden tiltalte gjorde sin entre på en ret så iøjenfaldende måde. Han kom løbende ind og kastede sig indover disken i garderoben med hovedet først,, hvorved han væltede pengekassen ned. Dørmændene vurderede, at han var påvirket af stoffer. Han blev lempet ud igen, men må på en eller anden møde være kommet tilbage. For pludselig dukker han op og stikker den uheldige nordmand voldsomt- Je et knytnæveslag over øjet. Han nægtede ethvert kandskab til episoden. Imidlertid havde han dagen før retssagen opsøgt en af de to dørmænd og var kommet med truende udtalelser for at få denne til at nldre sin vidneforklaring. Men dørmanden holdt fast i sit, og begge blev dømt. Ikke mindst på grund af sikre, detaljerede og troværdige vidneforklaringer, understregede anklageren.