Dom: Mor får anbringelse og fængsel for drab

36-årig kvinde, der dræbte sin egen søn i 2013, er idømt både anbringelse og fængsel ved landsretten

Foto Michael Bygballe <i>Michael Bygballe</i>

Foto Michael Bygballe Michael Bygballe

AALBORG:En 36-årig kvinde fra Aalborg, der i december 2013 kvalte sin fire-årige dreng i deres lejlighed, blev onsdag i Vestre Landsret idømt 11 års fængsel samt anbringelse på en psykiatrisk afdeling.

Dermed stadfæstede landsretten delvist den dom, kvinden blev idømt i byretten i Aalborg i september sidste år.

Her fandt byretten, at den 36-årige ikke var sindssyg i gerningstidspunktet, og dermed var egnet til normal fængselsstraf. En straf der blev udmålt til 11 år, og som kvinden efterfølgende ankede til formildelse til landsretten.

Speciel dom

Siden har kvinden været indlagt på en psykiatrisk afdeling, og hendes mentale tilstand efter drabet på sin søn er den, der ligger til grund for landsrettens dom, forklarer anklager Mia Haaning Andersen.

Efter byrettens dom har Retslægerådet fastslået, at den 36-åriges mentale tilstand efter drabet har gjort, at hun ikke længere er egnet til en almindelig fængselsstraf, selvom hun er erklæret ikke-sindssyg på gerningstidspunktet.

- Retslægerådet har fastslået, at hun på nuværende tidspunkt ikke er egnet til fængselsstraf. Men hvis hun på et tidspunkt bliver det, skal hun til afsoning af fængselsstraffen, forklarer Mia Haaning Andersen.

Og det er en meget usædvanlig paragraf i straffeloven, der er taget i brug i sagen mod den 36-årige, forklarer Mia Haaning Andersen.

- Det er en meget usædvanlig dom, og ikke noget vi ser ret tit. For det er stadig fastslået, at hun var rask i gerningsøjeblikket, men hendes mentale tilstand mellem gerningstidspunktet og den endelige dom gør, at den særlige paragraf i straffeloven kan tages i brug, siger hun.

Strid første til drab

Det var 16. december 2013, at kvinden tog livet af sin dreng ved at kvæle ham i sin lejlighed i Strynøgade i Aalborg. Efter drabet henvendte hun sig selv til politiet.

Den 36-årige, som ikke har andre børn, forsøgte efter drabet at tage sit eget liv med piller. Det lykkedes ikke, og morgenen efter forsøgte hun at skære pulsåren over på sig selv. Men da det heller ikke lykkedes, kontaktede kvinden politiet.

Moren og drengens far, der bor i København, havde igennem længere tid haft en bitter strid om samkvems- og forældremyndigheden over drengen kørende ved Statsforvaltningen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden