Dominos leverer pizza med drone

Stor pizzakæde vil benytte droner i flere lande efter forsøg i New Zealand

Dominos vil levere pizza med drone i flere lande. Illustration fra Dominos´ Facebookside.
New Zealand 16. november 2016 21:24

NEW ZEALAND: Fremtidens aftensmad kan forventes at blive leveret flyvende.

I hvert fald hvis det står til fastfoodkæden Dominos afdeling i New Zealand, der for første gang har leveret en pizza med en drone, skriver nyhedsbureauet AFP.

Droner bliver centrale i kampen om pizzalevering, mener Don Meij, der er direktør for Dominos. For når maden bliver leveret flyvende, kan man styre uden om trafikken og levere maden langt hurtigere til kundernes hjem, lyder det.

Domino varsler, at firmaet også vil benytte droner i Australien, Belgien, Frankrig, Holland, Japan og Tyskland.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...