Dommen skød anklagernes grundvold i sænk

1. september 2006 06:00

Ringkøbing: Som førstemand blandt Tvinds stiftere er Mogens Amdi Petersen vel en slags gudfader. Men han er ingen godfather, der som en edderkop sidder og trækker i alle tråde i skolesamfundet. Amdi styrer slet ikke Tvind. Det har den 67 år gamle samfundsomstyrter nu dom for ved byretten i Ringkøbing. - Retten har ikke fundet, at der findes et enkelt og entydigt hierarki for funktionerne i Lærergruppen, der kendetegner en samlet ledelsesstruktur på tværs af selskabsstrukturen, skriver dommer Steen Løvbjerg Nielsen i sine domskonklusioner. Domsmandsretten frifandt torsdag pure Amdi Petersen og endnu seks af de i alt otte tiltalte for anklagerne for groft skattesvig og groft underslæb. Den sidste tiltalte, Steen Byrner, blev idømt et års betinget fængsel for to tilfælde af underslæb, men ligeledes frikendt for skattesvig. Sammen med talsmand Poul Jørgensen stod Amdi Petersen som hovedanklaget over for et krav om mindst fem års fængsel. Amdi var bageste bagmand for en snydefond, der fra sidst i 1980’erne skulle kanalisere skattefrie indbetalinger fra Tvinds lærergruppe tilbage til skolesamfundet igen, nu da Folketinget havde ændret hele lovgivningen for almindelige statstilskud til friskoler bare for at få ram på Tvind. Amdi Petersen og hans topfolk - har anklagerne påstået - oprettede Tvinds humanitære fond som en slags kulisse til at snyde skattevæsnet for skat af fradragsberettigede lærerindbetalinger til fonden, mens fondsmidlerne i strid med fondsvedtægterne gik til almindelige Tvindforretninger, deriblandt en rigmandsbolig i Miami. Og at det især var Amdi Petersen og hans højre hånd, Kirsten Larsen, der styrede manøvrerne, selv om de ikke juridisk havde noget at gøre med fonden eller de projekter, der fik støtte. Intet foregik uden Amdis vidende og godkendelse, har anklagerne påstået igen og igen. Men den har byretten altså ikke købt. - Retten har ikke fundet grundlag for at antage, at man ved denne påvirkning i egentlig forstand har sat den egentlige beslutningsmyndighed i de selskabsretslige organer vedrørende ansættelser, afskedigelser, og opgavefordeling helt ud af spil, skriver dommeren. Og videre: - Det synes ikke, at der i de mange dokumenter, der har foreligget i sagen, at have været nogen, der viser, at tiltalte Mogens Amdi Petersen har set et detaljeret budget eller et detaljeret regnskab, skriver dommeren. Det var heller ikke skattesvig eller underslæb i forhold til fondsloven, at den humanitære fond, der har forskning og naturbeskyttelse som formål, gav mange af de udbetalte 75 millioner kroner til projekter, som var oprettet af Tvindfolk. Et andet af anklagemyndighedens ankepunkter. Fonden bevilgede nemlig også penge til andre projekter, der kom for eksempel afrikanere til gode, anfører dommeren. Og skattemyndighederne har ikke anlagt en praksis for, hvor mange penge en fond har lov at give til egne venner, anfører dommeren. Han går indirekte i rette med skattemyndighederne for, at der herfra ikke er fastlagt en praksis for, hvad der kan betragtes som forskning. Endnu en af anklagemyndighedens pointer har været, at flere projekter med Tvindfolk i spidsen, som fik penge til forskning, ikke har haft en pind med forskning at gøre. - Det, der har været problemet for retten under denne sag, har imidlertid været, at retten i lighed med de tiltalte ikke har kunnet se nogen praksis, der er blevet håndhævet af skattemyndighederne vedrørende forskningsbegrebet, med mindre disse myndigheders undladelse af at reagere på oplysninger, de faktisk fik fra fonden, netop var udslag af en sådan praksis, bemærker dommeren. Fondens økonomiske støtte har heller ikke i sig selv beriget Tvindorganisationen synderligt, mener retten på baggrund af en gennemgang af de projekter, som har fået støtte fra den humanitære fond. Fonden var stiftet som en kulisse til at berige Tvindfolkene selv, har det lydt igen og igen fra anklagemyndigheden. Men kun to støtteudbetalinger til den store Tvindmølle har givet et økonomisk overskud til Lærergruppen, nemlig indkøb af nye vinger og en frekvensomformer. Og her har støttemodtageren skullet betale skat, mens skattemyndighederne har kendt alt til sagen. Så det kan heller ikke have været ulovligt, skriver dommeren. Anklagemyndigheden har også slået på, at mange projekter fik mange flere penge fra fonden, end projekterne kunne bære. Og at det var endnu et tegn på fup og svindel med de skattefrie midler i forhold til formålsparagrafferne. Dommeren skriver, at det ikke kan afvises, at fonden har givet flere penge ud, end den har fået modydelserne for. Altså at penge har siddet ret løst. - Det afgørende er imidlertid ikke, om man i visse tilfælde har fejlvurderet disse forhold, men i højere grad, om man samlet set har kunnet se en praksis, der gik ud på, at man herved ville overføre midler til Lærergruppen uden herved at opnå den tilsigtede almennytte. Retten finder ikke, at retten har kunnet fastslå eksistensen af sådan en praksis, skriver dommeren. Han understreger også, at fonden har stoppet støtte til projekter, når de ikke længere viste sig at være almennyttige. - Retten finder, at dette støtter en antagelse om, at man ikke blot ved disse projekter ville overføre midler til selskabsretslige organer med tilknytning til Lærergruppen uden at skabe almennyttige aktiviteter. Retten har heller ikke fundet tilfælde, hvor de tiltalte har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skatteansættelse eller skatteberegning, skriver dommeren./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...