Dommer ind i svære skilsmissesager

En dommer skal afgøre de mest konfliktfyldte skilsmissesager, mener regeringen, der er på vej med nyt udspil

Modelfoto: Laura Guldhammer
Politik 19. juni 2017 20:32 - Opdateret 20. juni 2017 13:10

DANMARK: Regeringen præsenterer tirsdag et udspil til et nyt skilsmissesystem.

Problemerne skal behandles samlet, og der skal tages helt anderledes hånd om barnet, står der i udspillet, som Ritzau er i besiddelse af.

Systemet består af to dele: Familieretshuset, der erstatter Statsforvaltningen og ligger i byretterne, og Familieretten, som behandler simple sager og blandt andet rummer en børneenhed.

Børneenheden er børnenes kontakt til systemet, og der vil blandt andet være børnesagkyndige psykologer eller rådgivere, som møder børnene.

Derudover skal sagerne screenes. Det kommer til at høre under Familieretshuset.

De tungeste af sagerne bliver afgjort af en dommer i Familieretten, står der i udspillet, så sagerne ikke varer for evigt.

Systemet bliver "radikalt anderledes" end i dag, fordi domstolene får lov at afgøre de konfliktfyldte sager. Det siger børne- og socialminister Mai Mercado (K) til Fyens.dk.

Hun er ikke specielt bekymret for, at domstolsafgørelser vil gøre systemet usmidigt.

- Vi skal altså huske på, at de sager, som bliver screenet som røde, handler om familier, der er i så store konflikter, at kommunikationen er meget vanskelig forældrene imellem.

- Samværet vil være fastsat på en måde, som er bedst for barnet, og her vil stabilitet være væsentlig. Det er vigtigt at have for øje, at vi gør dette for barnet, siger Mai Mercado til Fyens.dk. /ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...