Dommer indstillet til fyring

Børneporno 12. december 2004 05:00
KØBENHAVN: Den 51-årige dommer, der er dømt for at eje og distribuere store mængder børneporno, bør fyres. Det mener direktøren for Domstolsstyrelsen, Bent Carlsen. Han har nu bedt Justitsministeriet om at indstille dommeren til fyring, skriver Berlingske Tidende. Sagen om den dømte 51-årige dommer, der har indrømmet at have ejet og distribueret store mængder børneporno via internettet, bliver sandsynligvis Danmarkshistoriens første dommerfyring. - Det er første gang, vi i Domstolsstyrelsen indstiller en af vore egne dommere til fyring, og jeg håber så sandelig også, at det bliver sidste gang. Men det, som han har erkendt at have begået, er af så grov en karakter, at han bør fyres. Det er ikke en dommer værdigt, forklarer direktøren. Eneste nyere fortilfælde, hvor en dommer mistede sin stilling, var for få år siden, da en dommer blev snuppet for spirituskørsel. Men han sagde selv sit dommerjob op. /ritzau/
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...