Dommere svigter børnekonvention

Skilsmissebørn er lettede over at tale med en neutral person - men dommerne lader være

20. september 2002 08:00

Skilsmissebørn, som oplever, at deres forældre strides om forældremyndighed og samvær, føler en stor lettelse, hvis de får mulighed for at tale med en fremmed og neutral voksen. Selv om børnene kan frygte at komme til at såre mor eller far, så er det befriende at få lov til at tale med en udenforstående, viser en ny undersøgelse. Alligevel undlader mange dommere at tale med børn, hvis de er under 12 år og beslutter alene på baggrund af forældrenes udtalelser, hvor barnet skal bo. I et forsøg på at leve op til FN's børnekonvention om børns ret til at få indflydelse på eget liv blev loven om forældremyndighed og samvær ændret 1. januar. Nu skal dommerne både tale med børn over og under 12 år, inden de beslutter, hvem af forældrene, der skal have forældremyndigheden. Men ifølge et rundspørge foretaget af Ritzau til en række domstole over hele landet springer flertallet af dommerne samtalen med de yngre børn over. Dommerne begrunder deres praksis med, at det efter samtaler med forældrene ofte er indlysende, hvem barnet er mest knyttet til. Desuden føler nogle dommere sig ikke kompetente til at tale med mindre børn og er bange for at komme til at belaste barnet. - Jeg har ikke talt med børn under 12 år endnu. Det skyldes, at mange forældre siger, at de helst ikke vil have, at vi taler med barnet, og det ønske må vi respektere. Samtidig synes jeg, at det er et stort pres at lægge på børn, som i forvejen har det hårdt. Det er i hvert fald væsentligt, at barnet ikke bagefter sidder med fornemmelsen af, at det alene traf beslutningen om, hvor det skal bo, siger dommer i Glostrup Nina Bang Rasmussen. - Man kan sige, at konventionen ikke opfyldes. Men ofte er sagen oplagt ud fra de samtaler, vi har med forældrene, og derfor skønner vi, at det er unødvendigt at tale med børnene. En enkelt gang har jeg talt med et barn under 12 år, siger dommer Claus Kejser, retten i Sønderborg. - Kan barnet undgå at flytte skole og kammerater ved eksempelvis at blive hos moderen, så kan det være afgørende for sagen. Men min tilbageholdenhed skyldes også, at jeg føler mig usikker overfor at skulle tale med mindre børn. Det kan være svært at vurdere, om det er de rigtige svar, man får af barnet og svært at gennemskue, hvem barnet er påvirket af, siger dommer i retten i Svendborg Kirsten Mathiasen. Men dommernes bekymring for at komme til at belaste børnene har tilsyneladende sjældent hold i virkeligheden. Tværtimod oplever skilsmissebørn ofte, at de går alene med deres tanker og føler en lettelse, når de får lov til at tale med en udenforstående. Cand.scient. soc. Hanne Warming, Roskilde Universitetscenter, har for nylig udgivet bogen "Det er lidt svært - men jeg må jo sige min mening", som bygger på interviews med 22 børn, som har været til samtale i Frederiksborg Statsamt. I statsamterne forsøger man i samarbejde med forældrene at træffe afgørelse i sager om forældremyndighed og samvær. Lykkes det ikke, træder domstolene til. - Selvfølgelig kan det være svært for et barn at blive spurgt om sit forhold til forældrene, men alternativet kan være, at barnet går alene med sine tanker. Barnet kan også være bange for at gøre den ene forælder ked af det, men så må man tilrettelægge samtalen sådan, at børnene ikke føler, de træffer afgørelsen. Den afgørelse skal barnet vide ligger hos den professionelle, siger Hanne Warming. Hun medgiver, at der kan være børn, som under samtaler siger det, de tror, at moderen eller faderen gerne vil have. - Men så må man sende dommerne på kurser, så de lærer at føre samtaler med børn. Det er et alvorligt problem, hvis man fratager børnene deres ret til at blive hørt, blot fordi dommerne er usikre. Det er uetisk at lade være med at høre børn i en sag, der er så væsentlig i forhold til deres eget liv, siger Hanne Warming. Blandt de dommere, som har erfaring med at tale med mindre børn, er Birgitte Holmberg Pedersen, retten i Tårnby, som samtidig er næstformand i Børnerådet. Også inden lovændringen praktiserede hun at tale med børn helt ned til syv års alderen. Hun medgiver, at samtalerne er vanskelige og tager ofte en psykolog med. - Det er fint, at vi har fået lovændringen, men man har glemt at tilføre domstolene ekstra ressourcer. Skal vi leve op til konventionen, må der flere penge til, så dommerne kan komme på efteruddannelse, siger hun. Opfordringen til at sende dommerne på kursus støttes af formanden for Dommerforeningen Henrik Linde, retten i Korsør. - Der er brug for efteruddannelse på det her område. Det kunne være kurser hos psykologer, der har en teoretisk baggrund om børn og erfaring med børnesamtaler, siger han. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...