Dommerens fløjte forblev tavs

{ SØNDERUP: For anden uge i træk måtte Sønderup Suldrup IK Frem trække sig tilbage uden point, da holdet tabte 1-0 i topkampen mod St. Restrup trods fordel af hjemmebane. Kampen blev afgjort i 23. minut, da gæsterne udnyttede en opspilsfejl hos hjemmeholdet. To minutter før tid ventede samtlige spillere på banen på straffespark til hjemmeholdet, men dommerens fløjte forblev uforståeligt tavs. - Der blev vi virkelig sure på dommeren. En St. Restrup spiller bokser helt umotiveret til bolden efter et hjørnespark uden at være omgivet af andre spillere. Her blev vi virkeligt bortdømt, siger en frustreret træner Brian Christiansen.