AaB

Dommerformand erkender: AaB fik flere fordele mod Nordsjælland

Aalborgensernes modstander kan med god grund føle sig snydt af VAR. konkluderer dommerformand.

FC Nordsjælland kan med god grund føle sig snydt af VAR i kampen mod AaB søndag, lyder konklusionen fra DBU's dommerformand, Michael Johansen.

FC Nordsjælland kan med god grund føle sig snydt af VAR i kampen mod AaB søndag, lyder konklusionen fra DBU's dommerformand, Michael Johansen.

FODBOLD:Michael Johansen, formand for DBU's dommerudvalg, har sammen med kampens dommere evalueret to omdiskuterede VAR-situationer i søndagens superligakamp mellem FC Nordsjælland og AaB.

I begge situationer er der sket et fejlskøn, lyder konklusionen. Det fremgår af en pressemeddelelse fra DBU.

- Vi må desværre konkludere, at der er i begge tilfælde er sket et fejlskøn, hvilket er yderst beklageligt. Når forkerte kendelser bliver kampafgørende, er der ekstra meget fokus på dem, hvorfor vi naturligvis altid tager sådanne situationer meget alvorligt, siger Michael Johansen i pressemeddelelsen.

Han har efterfølgende været i dialog med FC Nordsjælland, der tabte kampen 0-2, og som begge situationerne gik imod.

Kørt før pausen blev dømte dommer Andreas Poulsen straffespark til AaB efter et VAR-gennemsyn for hånd på bolden.

I anden halvleg blev der begået et benspænd af en FC Nordsjælland-spiller i AaB's straffesparksfelt. Her lod både Andreas Poulsen og VAR spillet fortsætte.

- Det er ikke første og sidste gang, der bliver lavet fejl, men det vigtigste er, at vi lærer af dem og tør erkende dem, siger Michael Johansen.

Efter kampen søndag lagde FC Nordsjællands cheftræner, Flemming Pedersen, heller ikke skjul på sin utilfredshed med VAR.

- Det er hat og briller. Vi har ikke kunnet stole på noget med hensyn til VAR i denne sæson, sagde Flemming Pedersen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.