Domstole mangler unge nævninge

Der er mere end nogensinde brug for et repræsentativt nævningeting, mener en række sociologer, der især savner yngre mennesker, der tør tage konfrontationen med garvede dommere i den nye voteringsform.
arkivfoto: michael daugaard/scanpix

Der er mere end nogensinde brug for et repræsentativt nævningeting, mener en række sociologer, der især savner yngre mennesker, der tør tage konfrontationen med garvede dommere i den nye voteringsform. arkivfoto: michael daugaard/scanpix

KØBENHAVN:Der er mere end nogensinde brug for et repræsentativt nævningeting. Sådan lyder skudsmålet fra en række sociologer, der især savner yngre mennesker i retssalene. De tør nemlig tage konfrontationen med garvede dommere i den nye voteringsform. - Folk er generelt mindre autoritetstro end tidligere, og der skal meget til at imponere især de yngre generationer, siger lektor og sociolog Michael Hviid Jacobsen, Aalborg Universitet. Hans kollega på samme universitet Jens Christian Tonboe, professor i sociologi, peger også på, at de unge er bedre uddannet end de ældre. - Derfor er de typisk i stand til at argumentere mere strukturelt, og det er der brug for, når man sidder foran en dommer. Det nytter ikke noget at sige ¿det mener jeg bare¿. Justitsminister Lene Espersen (K) opfordrede tidligere på året kommunerne til at gøre en ekstra indsats for at skaffe flere yngre nævninge. Men ministeren talte for døve ører, og der er stadig alt for mange lægdommere over 45 år, og især aldersgruppen 59-64 år er stærkt overrepræsenteret. Gennemsnitsalderen hos de udvalgte fra januar 2008 er 6,3 år højere end befolkningen. Det til trods for at kommunerne skriftligt skulle redegøre for, hvad de havde gjort for at sikre en mere repræsentativ nævningesammensætning. Engagement vigtigst Hvad der præcis gik galt, og hvilke kommuner der har svigtet, kommer først frem engang i det nye år, fortæller kontorchef i civilkontoret i Justitsministeriet Birgit Thostrup Christensen. - Vi har endnu ikke kigget kommunernes begrundelser igennem, og det haster jo heller ikke. Udtagelsen af nye lægdommere sker først igen om fire år. Emil Andersen på 27 år er en af dem, der bryder statistikken. Han er nævning i København og er klar på at tale dommerne imod. - Dem er jeg skam ikke bange for. Jeg er mere bekymret for, om de ældre nævninge ser skævt til en, hvis man ikke retter ind. Dommerstanden så også gerne, at der var flere nævninge som Emil Andersen. Men det vigtigste er nu engang engagement frem for repræsentativitet, mener Dommerforeningens formand, Jørgen Lougart. - Det nytter ikke noget, hvis nævningene ikke interesserer sig for, hvad der sker i retssagen. Han roser dog kommuner som Århus for arbejdet med at skaffe flere kvinder, yngre og nydanskere som nævninge. Århus har skaffet nævninge via annoncering, mens andre kommuner er gået den slagne vej gennem partilisterne. Og det har ikke rykket pokkers meget ved repræsentativiteten. /ritzau/