Udland

Donald Trump høster formel støtte ved partikonvent

Hver delstat meddeler på Republikanernes partikonvent, hvem staten peger på som partiets præsidentkandidat.

Den formelle nominering af Donald Trump som Republikanernes præsidentkandidat er tirsdag aften lokal tid gået i gang på partiets konvent i Cleveland.

Det betyder, at hver enkelt delstat én efter én offentliggør, hvem statens delegerede peger på.

Da Donald Trump officielt er den eneste tilbageværende kandidat for partiet, er det ventet, at han vil blive nomineret. Dog har nogle delstater også givet stemmer til Ted Cruz, en af Trumps tidligere modstandere i kapløbet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.