Donald Trump og Kim Jong-un giver historisk håndtryk

USA's præsident og Nordkoreas leder har netop taget imod hinanden på et eksklusivt hotel i Singapore.

Politik 12. juni 2018 03:17 - Opdateret 12. juni 2018 06:19

USA's præsident, Donald Trump, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har tirsdag formiddag lokal tid givet hånd til hinanden. Det skete på et eksklusivt hotel på øen Sentosa ud for Singapore.


Det er første gang i historien, at en siddende amerikansk præsident mødes med en nordkoreansk leder.
Efter det historiske håndtryk mødtes de to ledere kort med pressen.
Adspurgt hvad Trump forventer af mødet, svarede præsidenten:
- Jeg forventer, at vi får et fantastisk forhold efterfølgende. Det er en ære at være her.
Via en tolk understregede Kim Jong-un, at det ikke har været nemt at få mødet til at falde på plads.
- Der var mange forhindringer. Det var ikke nemt at komme hertil, men vi gjorde det, sagde han.
/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...