Donald Trumps breve intensiverer pres på Nato-lande

Trump vil have de øvrige Nato-lande til at bruge flere penge på forsvar. I næste uge mødes Nato-landene.

USA's præsident og de øvrige statsledere fra Nato-landene mødes i næste uge i Bruxelles. Foto: Evan Vucci/arkiv/Ritzau Scanpix

USA's præsident og de øvrige statsledere fra Nato-landene mødes i næste uge i Bruxelles. Foto: Evan Vucci/arkiv/Ritzau Scanpix

Når Nato-landene i næste uge diskuterer udviklingen i forsvarsalliancen på et topmøde i Bruxelles, bliver det med et ekstra pres på skuldrene.

Forud for mødet har USA's præsident, Donald Trump, sendt personlige breve til en række statsledere med en forventning om, at landene vil bruge flere penge på forsvar.

Ifølge Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, er brevene med til at intensivere presset på Nato-landene.

USA's dagsorden er ikke ny. Men Donald Trumps tilgang er anderledes end hans forgængeres, mener seniorforskeren.

- Den værdi, Donald Trump tillægger internationale institutioner, i forhold til hvad USA får ud af alliancerne, er meget mindre.

- Derfor er Donald Trump muligvis mere risikovillig, end hans forgængere har været, siger Kristian Søby Kristensen.

Den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), er blandt de statsledere, der har modtaget et brev fra USA's præsident.

I det roser Trump, at Danmark har hævet forsvarsudgifterne. I dag bruger Danmark, hvad der svarer til 1,2 procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar ifølge Natos opgørelse.

Men det er stadig ikke nok, mener den amerikanske præsident. Han vil have Danmark og de øvrige lande til at hæve udgifterne yderligere.

I den forbindelse henviser Trump til et topmøde i Wales i 2014, hvor Nato-landene enedes om en hensigtserklæring om at arbejde hen imod, at forsvarsudgifterne i 2024 vil udgøre to procent af landenes bnp.

- Det er en meget traditionel amerikansk dagsorden, Donald Trump bærer videre, lyder det fra Kristian Søby Kristensen.

- Det store spørgsmål er, om det amerikanske pres med Donald Trump bliver så hårdt, at det fører til et modpres i stedet for eftergivenhed, siger seniorforskeren.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.