Teater

Donna Ø’s sexede freakshow

“Mens vi venter” hed barndommens tv juleaftensdag. Det var tv, der havde til formål at slå tiden ihjel inden den store aften. Og det var storslået dengang med alt det børne-tv samlet på kun én eftermiddag. For det var jo inden satellitterne røg til vejrs for at sprøjtelakere os med tv-signaler her nede på jorden. Der er også meget “Mens vi venter” over tv-nyhederne i øjeblikket. Alt og alle venter på, at statsministeren kommer med en særlig meddelelse. At han siger farvel og tak. At han skipper sit job som chef for fem millioner danskere for i stedet at blive chef for 4000 kontorfolk i Bruxelles. I mine øjne virker det ubegribeligt, at manden vil til Bruxelles. Ned til et administratorjob, der ikke er nær så prestigiøs som en statsministerpost. Jeg kan godt forstå, at han vil være boss for hele EU. Men NATO? Ikke desto mindre er det Foghs fremtid, alle nyheder handler om i øjeblikket. Men Fogh selv taler da også med kløftet tunge i øjeblikket. Benægter jobbets mulige eksistens, men tager alligevel heller ikke definitivt afstand fra det. Han har kort og godt så meget uld i munden, at han kan spytte rulamspelse. Og mere uld i mund end forgænger Nyrup. Uld er der til gengæld ikke skyggen af i munden på Joan Ørting. Hun taler direkte. Direkte til de to medvirkende i hendes seksuelle freakshow om tirsdagen på TV 2. Og direkte til os tv-seere. Det er altså et underligt program. Jeg vil bestemt ikke benægte, at det er underholdende. Det bliver det jo ofte, når det handler om sex. Og når man tillige kan få et par mennesker til at fortælle de mest intime detaljer, ja så kildrer det så dejligt i maven. Det er rigtigt fnise-tv. Nøjhj hvor vi godter os, når kvinden fortæller, at hun godt kunne tænke sig noget forspil en gang imellem i stedet for bare tju-bang-chokolademand. Konceptet i “Jagten på gnisten” er, at man finder et par, hvor forholdet ikke fungerer så godt. Så kommer den henna-farvede vild- og grisebasse Donna Ø på visit. Hun har en autocamper med, og her sendes på skift manden og kvinden ud i 24 timer, mens hun træner den tilbageværende ægtefælle. Efter to døgn sættes folkene i det rustne parforhold igen sammen, og nu skulle gnisten så være genfundet. Men det er ikke nok. Det er ikke det, der gør det til et freakshow. Næh, det er meget værre: Manden og kvinden er begge udstyret med en lille højttaler i øregangen. Og så kan Donna Ø styre dem som et par Mester Jakel-dukker. Hun kan fortælle dem, hvad de skal sige til hinanden. I tirsdags hørte jeg hende få folk til at sige ting som: - Jeg har savnet dig. - Jeg elsker dig. Og som kronen på værket siger kvinden til sidst i denne forestilling: - Du må få mig nu. Efter at Donna Ø har hvisket hende det i øret. Så griber manden fat i kvinden. Løfter hende op og bærer hende væk. Og hvad de så går i gang med, kræver vel næppe megen fantasi. Men lad os da lige håbe, at han denne gang får forspillet med ... Altså helt ærligt: Sige ting til sin ægtefælle efter et manuskript forfattet af Donna Ø. Det er da for udsyret. Jeg har flere indvendinger: Parret i udsendelsen er iklædt joggingtøj. Igen helt ærligt: Det er for meget! Det er for påklistret. Jeg vil æde min gamle cykelhjelm, hvis ikke programmets bagmænd har dikteret den uniform. Jeg tror - nej, jeg ved - at hvis folk får besøg af tv og ved at de kommer, så tager de deres søndagstøj på. Her har man - bevidst - sendt de to deltagere tilbage til garderoben for at iklæde sig joggingdragten, så man også kan få et ydre symbol på, at dette er et havregrødsforhold. Her er alt dødt. Jeg synes, det er tarveligt gjort. Kan man så lære noget af at se sex-terapeuten i fuld firspring? Tjah-bum-bum. Det er vel groft sagt almindeligheder, der kommer ud af munden på parterapeuten. Det er næppe materiale, der vil blive anvendt fremover på psykologistudiet. Og hvor lang tid virker kuren så? Er det sådan, at aldrig så snart er tv-holdet ude af døren, så farer joggingparret i flæsket på hinanden igen. Altså ikke rent seksuelt, men i betydningen slagsmål? Det ser vi ikke. I virkeligheden kunne tv-holdet godt være vendt tilbage for lige at tjekke op på sagerne. Udsendelserne er nemlig optaget, da træerne var grønne - altså for mindst et halvt år siden. Så der må da være sket ændringer siden. Eller kører parret ud over stepperne i et parforhold lige så vild som en steppebrand? Det får vi ikke svaret på. Men i næste uge får vi sikkert svaret på, hvem der bliver ny NATO-boss. Og mens vi venter kan vi jo så se på Donna Ø’s dukketeater.