Dopingdom kan han ikke løbe fra

Linford Christie holder sig nu for det meste væk fra rampelyset og arbejder i stedet som rådgiver.

Linford Christie holder sig nu for det meste væk fra rampelyset og arbejder i stedet som rådgiver.

¤Linford Christie, britisk sprinter, fylder fredag 50 år. Han kunne løbe fra de fleste i sin tid som aktiv. Særligt de andre europæere. Men dopingjægerne indhentede til sidst alligevel englænderen Linford Christie. Han var for længst stoppet med at konkurrere på højeste plan, da han i november 1999 i forbindelse med et indendørsstævne i tyske Dortmund blev testet positiv for det forbudte stof nandrolon. Og selv om Christie selv afviste at have gjort noget forkert, blev han idømt to års karantæne. Dopingdommen hænger nu som en skygge over de flotte resultater, som briten opnåede i sin tid. Således blev Linford Christie fravalgt til det hold af ambassadører, der skulle arbejde for at få OL til London i 2012, selv om hans resultater gør ham til Storbritanniens mest succesfulde mandlige atletikudøver. OL-guldmedaljen på 100-meteren ved legene i Barcelona i 1992 var nok højdepunktet, men ét VM-guld og tre EM-guld blev det også til i karrieren. Den muskuløse sprinter holder sig nu for det meste væk fra rampelyset og arbejder i stedet som rådgiver. /ritzau/

Forsiden