Dopingrapport ryster Australien

Brug af doping er yderst almindelig blandt eliteudøvere i Australien, viser ny rapport.

7. februar 2013 10:54 - Opdateret 7. februar 2013 10:54

Dopingrapport ryster Australien

En national rapport om doping i Australien tegner et dystert billede af topidræt i landet.

Rapporten, som er resultatet af et års omfattende arbejde, viser en omfangsrig brug af doping blandt australske eliteidrætsudøvere.

- Opdagelserne er chokerende og vil vække afsky blandt australske sportsfans, siger Australiens indenrigsminister, Jason Clare, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Rapporten viser, at udøvere, trænere og læger er blandt dem, der har været involveret i dopingmisbrug. Ofte med hjælp fra kriminelle miljøer.

- Det er snyd, men det er værre end det. Det er snyd med hjælp fra kriminelle, siger Jason Clare.

Endnu er der ikke sat navne på de atleter, som er en del af undersøgelsen i Australien.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...