Dortmund bekræfter: Topscorer skal væk

Robert Lewandowski forlænger ikke sin kontrakt med Borussia Dortmund. Angriberen kan være væk til sommer.

Dortmund bekræfter: Topscorer skal væk

Borussia Dortmund risikerer at miste klubbens topscorer Robert Lewandowski til sommer.

Den tyske mesterklub bekræfter, at polakken, der foreløbig har scoret 14 mål i denne sæson i Bundesligaen, ikke forlænger sin kontrakt.

- Robert fornyer ikke sin kontrakt. Han forlader os enten til sommer eller i sommeren 2014, siger sportsdirektør Michael Zorc til den tyske tv-kanal Sky.

Den 24-årige angriber er angiveligt et varmt navn i flere europæiske topklubber, efter at han igennem flere sæsoner har gjort det godt for Dortmund. Engelske Manchester United er blandt de klubber, der er blevet rygtet sammen med ham.

I sidste sæson scorede Lewandowski 22 mål på vejen mod Dortmunds mesterskab.

Polakken skiftede til den tyske topklub i 2010 fra Lech Poznan i hjemlandet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.