Dortmund-dansker scorer for anden kamp i træk

Jacob Bruun Larsen scorede, mens Thomas Delaney så gult i Dortmunds 4-2-sejr ude over Bayer Leverkusen.

Jacob Bruun Larsen reducerede til 1-2 i udekampen mod Leverkusen. Foto: Rolf Vennenbernd/Ritzau Scanpix

Jacob Bruun Larsen reducerede til 1-2 i udekampen mod Leverkusen. Foto: Rolf Vennenbernd/Ritzau Scanpix

Den 20-årige dansker Jacob Bruun Larsen har fundet målformen i Borussia Dortmund, der er nyt tophold i Bundesligaen.

Lørdag aften scorede danskeren for anden bundesligakamp i træk, da hans klub på udebane vendte 0-2 til en 4-2-sejr over Bayer Leverkusen.

Med en scoring i det 65. minut fik han Dortmund i gang, efter at Leverkusen ellers syntes på vej mod en sejr.

I første halvleg scorede Mitchell Weiser og Jonathan Tah for hjemmeholdet, som gik til pause foran med 2-0. Det fik Dortmund-træner Lucien Favre til at flå Thomas Delaney ud i pausen. Landsholdsspilleren havde i første halvleg også modtaget en advarsel.

Derfor var op til unge Jacob Bruun Larsen at sætte et dansk aftryk på kampen, og det lykkedes han med.

Han var akkurat på den rigtige side af offsidelinjen, da han reducerede, efter at den tidligere superligamålmand Lukas Hradecky gav ham en returbold.

Blot fire minutter senere udlignede Dortmund på et formidabelt kontraangreb. Jadon Sancho og Marco Reus kombinerede sig igennem, og sidstnævnte bankede bolden i mål.

Det gik fra ondt til værre for hjemmeholdet med fire minutter tilbage af den ordinære spilletid. Efter flere hurtige kombinationer blev et indlæg sendt ind mod Paco Alcácer, der er lejet i Barcelona, og han sendte bolden i mål via stolpen.

Dybt inde i tillægstiden var spanieren på pletten igen og cementerede sejren på et tomt mål, da Hradecky var gået med frem i den anden ende.

Mens Dortmund topper rækken med 14 point for seks kampe, ligger Leverkusen nummer 12 med seks point.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.