Doublesejr udløser elitestatus

HJØRRING: Bagterp IF's badmintonafdeling har udvidet staben af unge elitespillere med to nye navne. Det står fast, efter at Jannie Schneider Jensen og Philip Valentin Bak vandt U13-mixeddoublen i mesterrækken ved Prince Cup i Odense, der samlede omkring 800 badmintonspillere fra U11-U17-årgangene. Sejren betyder, at de to unge badmintontalenter rykker op som elitespillere, og dermed råder Hjørring-klubben nu over syv spillere med elitestatus. Tre af spillerne findes i U15-årgangen, mens U13-årgangen med Jannie Schneider Jensen og Philip Valentin Bak i folden er oppe på fire elitespillere.OM