EMNER

Downloade og google

NYE UDTRYK: - Når jeg er færdig med at stå her og flashe min blingbling, så skal jeg bare hjem til mine curlingforældre for at powernappe, og bagefter skal jeg tjekke en blog eller to eller podcaste eller kaste mig ud i en rask gang speeddating. Og hvem ved, måske downloade en doku-soap, noget reality-tv eller lidt sitcom. Nå, hvor smed jeg nu mit headset? Tænk, hvis en dansker fra 1911 eller 1811 kom dumpende og hørte, hvordan vi taler i vore dage. Vedkommende måtte jo tro, at hun eller han var havnet på en helt anden planet. Men sådan er det med ethvert levende, organisk sprog - det er hele tiden i bevægelse, hele tiden i gang med at optage nye ord og vendinger som reaktion på det, der sker omkring os. Et af de gennemgående træk ved de breve - elektroniske såvel som "gammeldags" - som dumper ind hos Ordjyske, er imidlertid, at mange danskere i 2011 føler, at det går for stærkt. At danskerne er blevet for ukritiske, når det gælder om at tage nye ord og vendinger ind - vi nøjes med det, som nogle andre har fundet på, og så giver vi det en mere eller mindre diskret drejning. Her har mange moderne udtryk fra computerverdenen vist sig at være særdeles danskvenlige, fordi de lader sig bøje efter de danske regler. Derfor kan vi godt lede på søgemaskinen Google - men vi kan også kalde det at google. At google, jeg googler, jeg googlede, jeg har googlet. Efter samme regler kan vi podcaste. At podcaste, jeg podcaster, jeg podcastede, jeg har podcastet. Ironisk nok kniber det en anelse mere med de nyeste medier, for eksempel iPad (den flade, bærbare computerskærm). Den bruger man bare, selv om det jo egentlig godt kunne hedde iPadde. At iPadde, jeg iPadder, jeg iPaddede, jeg har iPaddet. Strengt taget er en iPad en såkaldt tablet - så måske bliver det moderne at tablette? Er det nice at disse? For mange danskere går det an, så længe nye ord holder sig inden for de regler, vi kender - og er stykket sammen af ord og vendinger, vi kender i forvejen. På det punkt har en del danskere det lidt ligesom islændingene. Derfor har det heller ikke voldt de store kvaler at få plads i sproget til ord som hjemmerøveri, lømmelpakke og samtalekøkken - også fordi de egentlig meget præcist sætter ord på, hvad vi taler om, når kriminelle bryder ind i folks hjem, mens beboerne er hjemme, når der gøres en samlet indsats mod lømler (til tider kaldet utilpassede), eller når et rum er lagt an til både at røre i gryderne og få sig en snak. Nogle ord og udtryk sniger sig ind i sproget, når tilpas mange kommer i gang med at bruge dem på samme tid. Det gælder - blandt mange andre - verbet "at disse", altså se ned på eller vise disrespekt. Det har støt og roligt bredt sig fra hiphopmiljøet til unge generelt, og det er også ved at liste sig ind i flere dagblade - men folk over 40-50 år siger næppe "at disse", ligesom de ikke kunne drømme om at kalde noget for "nice", sådan som mange af vore dages børn og unge gør, hvis de da ikke siger "herrenice" (der ifølge en meningsmåling hos Dansk Sprognævn er meget udbredt - men har toppet). Dumsmarte knudemænd I yderst sjældne tilfælde sker det, at en enkeltperson med et slag introducerer et nyt ord eller udtryk, som andre straks tager til sig. For eksempel kom dronning Margrethe den første til i sin nytårstale i 1984 at bruge ordet "dumsmart" i denne sætning om manglende gæstfrihed over for udlændinge: "Så kommer vi med vores danske humor og små, dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder - det kan vi ikke være bekendt". Samme år søsatte den daværende folketingspolitiker Svend Auken (S) udtrykket "Overdanmark og Underdanmark", og som tidligere nævnt her i Ordjyske er det partifællen Ritt Bjerregaard, der om gammeldags socialdemokrater har sagt, at de var "kustoder". En ny betegnelse for en kendt stillingsbeskrivelse. "Knudemænd" dukker jævnligt op i diskussioner, det har eksisteret siden 1976, og her er ophavskvinden forfatterinden Herdis Møllehave fra romantrilogien "Le", "Lene" og "Helene". Udtrykket "øjebæ" om især bygninger, der skæmmer landskabet, har Ekstra Bladet fundet på for 20 år siden, mens forfatterinden Vita Andersen står bag udtrykket "tryghedsnarkoman" efter digtsamlingen "Tryghedsnarkomaner" (1977). Og selv om udtrykket "halalhippie" måske føles ældre, er det faktisk kun 11 år. Det skyldes folketingspolitikeren Naser Khader, der i bogen "Khader.dk" bruger det om "en person, som i misforstået tolerance over for indvandrere kommer til at forsvare reaktionære træk i indvandrerkulturen". Fra slang til hverdagssprog På mange virker "halalhippie" måske nok som slang, altså ord og udtryk med en vis spøgende, ironisk klang, ligesom når en pølsevogn bliver omtalt som en "skinkekutter". Det lidt pudsige ved slang er imidlertid, at i hvert fald nogle af de oprindelige slangudtryk lister sig ind i sproget og bliver almindeligt accepteret - og ikke længere opfattet som slang. Hvis man slår op i den første danske slangordbog fra 1866, vil man opdage, at mange af de vendinger, der dengang blev betragtet som slang, altså typisk gik for at have en lavere stil, tættere på gadesproget, i dag har fundet vej til helt almindeligt, dagligdags sprog. Det gælder for eksempel "kluntet", "kneb" (som betegnelse som list), "krakiler", "at være i kridthuset" og "med kyshånd". Og sådan er sprog konstant i bevægelse. Også det danske.