EMNER

Dr. Brandt i høring på AAU

I tre underholdende timer kulegravede danskstuderende og et ekspertpanel Steffen Brandts tekster

Stef­fen Brandt var fre­dag til ek­sa­men i sine egne teks­ter på AAU.Foto: Mar­tin Dam­gaard

Stef­fen Brandt var fre­dag til ek­sa­men i sine egne teks­ter på AAU.Foto: Mar­tin Dam­gaard

For ti år siden på denne tid sad eleverne i landets 10. klasser og svedte over Steffen Brandts tekst ’Det er samfundets skyld’ til folkeskolens udvidede afgangseksamen i skriftlig dansk. I går var det så sangskriveren selv, der var til eksamen i sine egne tekster på Aalborg Universitet (AAU). Grønne klæder på bordene var der ingen af, men til gengæld var auditoriet næsten fyldt med spørgelystne danskstuderende, og på første række sad censorerne - et ekspertpanel bestående af Tore Mortensen fra musikstudiet, Peter Stein Larsen fra dansk samt samfundsdebattøren Johannes Andersen. Som ved enhver eksamen havde eksaminanden selv ordet i første del. På den selvironiske, lune facon, han er kendt for, fortalte Steffen Brandt anekdoter om sine tekster, om observationer af samfundet og såmænd også fra sin egen studietid på dansk på Aarhus Universitet i slutningen af 1970’erne. - Dengang sad jeg altid helt bagest i auditoriet. Ikke fordi jeg var henvist til at sidde der, men fordi der var en dør, jeg kunne liste ud af, hvis jeg synes, der var noget mere spændende at give mig til ude i samfundet, fortalte Steffen Brandt og noterede sig, at der ikke var nogen dør bagerst i det aalborgensiske auditorium. - Så man må herned, hvis man vil ud - og det er man selvfølgelig velkommen til, men det vil blive fulgt af en meget spids kommentar, som man vil blive husket for resten af studietiden. Med spidsede øre At forlade lokalet blev der ingen grund til, men de spidse bemærkninger udeblev alligevel ikke. I stedet for de studerende blev det blandt andre BS Christiansen, statsministeren og en tysk sundhedskampagne, som fik et par ord med på vejen - hver gang efterfulgt af grin fra både tilskuere og hovedpersonen selv. Men ellers sad alle i lokalet helt stille på auditorierækkerne og lyttede til Steffen Brandts historier og akustiske versioner af numre som ”Kærligheden overvinder alt”, ”Amerika” og ”Første kærester på månen”, og at dømme efter ekspertpanelet, som fra deres pladser stille rockede med på numrene, klarede Steffen Brandt første del af eksamenen mere end tilfredsstillende. Han fik endda lov at overskride tidsplanen og spille et ekstranummer. - Men det kommer til at gå ud over taletiden for tribunalet og undertegnede bagefter, sagde Steffen Brandt og slog tonen an til ”Duggede ruder.” Derefter var ekspertpanelet klar til at stille Steffen Brandt dybdeborende spørgsmål om hans tekster, inspirationskilder og hans kunstneriske såvel som menneskelige udvikling. Eller som hovedpersonen med slet skjult ironi selv formulerede det: - Nu er tribunalet klar til at give offeret tommeskruerne på i forsøg at aftvinge ham en god forklaring. - Og bagefter bliver der mulighed for at give ros fra salen, tilføjede han. I to timer sad Steffen Brandt bænket på en stol, lyttede til spørgsmål, smilte for sig selv, når hans tekster blev citeret, tænkte sig om og svarede så på bedste vis på de mange spørgsmål. Dagens mest kritiske spørgsmål kom dog ikke fra ekspertpanelet, men fra en af de studerende: - Jeg forstod simpelthen ikke det oplæg, du lavede til ”Der går min klasselærer.” Enten må du forklare, hvad du mente, eller også må du lave en ny præsentation, krævede hun, og Steffen Brandt gav hende ret. - Jeg vidste godt, at præsentationen ikke passede på noget, men jeg tænkte, at det var der nok ikke nogen, der havde ondt af. Det var der så, og det må du undskylde, forklarede han og tilføjede så: - Men når det så er sagt, så synes jeg nu, det var en meget god præsentation. Efter i alt tre timers eksamination var spørgelysten blandt både eksperter og studerende opbrugt, og eksaminandens præstation var ifølge censorerne til UG. - Han bestod flot. Men nu var han jo også oppe i sit eget pensum, konkluderede Tore Mortensen.