DR-kunstnere med morgenhår

[ Frederik Øland (violin), Rune Sørensen (violin), Carl-Oscar Østerlind (cello) og Asbjørn Nørgaard (bratsch) udgør tilsammen Den Unge Danske Strygekvartet. Gennemsnitsalderen i ensemblet er godt 23 år. [ Kvartetten blev officielt dannet i 2001 og i dag er alle de fire studerende på musikkonservatoriet i København. Her får ensemblet undervisning af Tim Frederiksen [ I 2004 vandt Den Unge Danske Strygekvartet DR’s Kammermusikkonkurrence, som de yngste deltagere nogensinde. Desuden har de vundet Holmboe Strygekvartet-konkurrence, den 19. Internationale Charles Hennen Kammermusikkonkurrence (Holland), og i 2005 vandt de 3. Trondheim Internationale Kammermusikkonkurrence (1. pris og Publikumsprisen) samt modtog Musikanmelderringens Kunstnerpris 2005. Kvartetten har desuden modtaget Jacob Gades Store Legat. [ Den unge danske strygekvartet turnerer over hele verden, men i den kommende tid kan de også opleves her i landet. 24. august spiller de på Huset i København, 3. september på Rødkilde Højskole i Stege, 9. september har de koncert med Radio Underholdningsorkestret, 10. september på Malmö Kunstmuseum, fra 26. september til 1. oktober skal de spille til Trondheim Kammermusikfestival. [ 11. november er de i Hobro Musikforening, 12. november i Vesthimmerlands Musikforening i Aars, og 13. november spiller de i Hjørring Musikforening. 14. november gælder det Aalborg, 15. november i Støvring Musikforening og 17. og 18. november giver de koncert i Århus Musikhus sammen med pianisten Anne Øland. I december tager kvartetten på turné i Brasilien. [ Netop nu er kvartetten i gang med at indspille en cd - den første af to - med musik af Carl Nielsen.