Mariagerfjord

DR sender fra Øster Hurup

I uge 31 ankommer ”SommerSummarum”

DR’s SommerSummarum sender i uge 31 fra Øster Hurup. Arkivfoto

DR’s SommerSummarum sender i uge 31 fra Øster Hurup. Arkivfoto

ØSTER HURUP: Øster Hurup får til sommer besøg af en ganske særlig gæst.

I uge 31 lægger ”SommerSummarum” vejen forbi. Det er et populært børneprogram, som bliver sendt hvert sommer på DR Ultra og DR Ramasjang. Det er fyldt med interviews, konkurrencer og skøre indslag.

Alle morgenfriske børn, der har lyst til at møde op og være del af programmet, er desuden velkomne:

- Vi kan næsten ikke få armene ned. At Øster Hurup skal danne lokation for en uges live-tv hver formiddag rammer lige ind i hjertet på vores kernemålgruppe, siger turistchef i VisitMariagerfjord, Trine Søndergaard Pedersen, og uddyber:

- Vi har Danmarks mest børnevenlige strand og dermed en målgruppe, der er vokset op med SommerSummarum. Det er rigtig sommer-tv formidlet i børnehøjde, og det er derfor meget glædeligt, at vores gæster får mulighed for at deltage heri. Jeg håber, at DR finder på noget rigtig skørt.

Meget mere information om det at være publikum vil blive tilgængelig i løbet af juni.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.