DR-strejke på vej mod slutning

Nordjylland 11. september 2002 19:00

NORDJYLLAND: Alt tyder på, at journalisterne i Danmarks Radio mandag morgen genoptager arbejdet og atter leverer radio- og TV-nyheder til danskerne. Samtlige 30 tillidsfolk bakkede i dag op om det forlig, der tidligt i morges blev indgået mellem forhandlere fra Danmarks Radio og Dansk Journalistforbund. Dermed er der lagt op til et overbevisende ja, når forliget på lørdag ryger til urafstemning blandt de på landsplan 900 strejkende journalister. - Jeg er godt tilfreds og anbefaler et ja. Vi har fået nogle væsentlig bedre vilkår end i det oprindelige forslag, blandt andet får tillidsmanden indflydelse på løndannelsen og radiojournalisterne får en bedre natkompensation, siger Carsten Lorenzen, tillidsmand på DR Nordjylland og medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...