Hirtshals

DR vil sende live fra Hirtshals Fiskefestival

Fiskefestivalen er en af tre festivaler, hvor landsdækkende tv sætter fokus på sommerfællesskaber

Med omkring 15.000 gæster sidste år er Hirtshals Fiskefestival en af sommerens store begivenheder, og i 2018 bliver der ekstra opmærksomhed på festivalen.   Arkivfoto: Henrik Louis

Med omkring 15.000 gæster sidste år er Hirtshals Fiskefestival en af sommerens store begivenheder, og i 2018 bliver der ekstra opmærksomhed på festivalen. Arkivfoto: Henrik Louis

HIRTSHALS:Hirtshals Fiskefestival årgang 2018 får landsdækkende opmærksom, idet begivenheden er en af de tre festivalen i Danmark, som DR har valgt at sende live for at undersøge, hvad danskerne får ud af at dyrke festivalernes sommerfællesskaber.

- Vi fik en henvendelse fra DR i januar, og siden har vi arbejdet for, at vi bliver et af de steder som de ville sende fra. Nogle af de ting, som de vil fokusere på, er det som er hele livsnerven for Hirtshals Fiskefestival, udtaler Mette Jensen, der er koordinator af Hirtshals Fiskefestival.

DR vil følge passionerede og stolte frivillige ildsjæle uden hvis indsats festivalerne ikke var mulige.

De vil møde gæster, der kommer til området, for at mødes med gamle venner og skabe nye venskaber og som samtidig ønsker, at være en del af fællesskabet både under og efter festivalen.

De vil følge festivalgæster, såvel kendte som ukendte, som kommer for at fordybe sig i festivalens og byens liv og stemning.

Unik mulighed for byen

- Hirtshals får en unik mulighed for at vise, hvorfor vi vælger at bo her og ikke mindst vise de fællesskaber, som på mange måder binder os sammen som borgere i byen, her på kan kanten eller nærmere bestemt i centrum af Norden og Europa, udtaler Mette Jensen.

Oprindeligt havde DR planer om at sende fra seks festivaler hen over sommeren med skiftende fokus fra rockmusik over strikkefestival til mad og gastronomi, men der bliver nu kun sendt tre steder fra.

Live sendingen fra Hirtshals finder sted fredag, den 3. august 2018 fra kl. 20-21, og allerede dag i forvejen er DR i byen for at lave optagelser. Festivalen starter torsdag og slutter lørdag den 4. august.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.