Drab på kammerater er uundgåeligt

Så længe der er krig, vil soldater blive slået ihjel af deres egne, mener major Peter Sangiorgio fra Forsvarsakademiet

KØBENHAVN:Da overkonstabel Preben Pedersen i sidste uge blev skudt og dræbt af danske soldater i Irak, kom Danmark på listen over lande, der har lidt tab på grund af friendly fire – også kaldet venligtsindet ild. Det ekstra tragiske i sådan en ulykke er åbenlyst – men ifølge major Peter Sangiorgio fra Forsvarsakademiet vil 'egenbeskydninger' under krig aldrig kunne undgås. - Ligegyldigt hvor meget teknologi man har, så er der altid et menneske bag. Og omvendt kan man sige, at jo mere avanceret teknologien bliver, desto større er risikoen for, at der sker fejl. Hvis en F16-pilots computer for eksempel går ned, kan han ikke smide bomben og måske ikke engang flyve flyet, siger Peter Sangiorgio. Skudepisoden i Irak i sidste uge foregik om natten, og noget tyder på, at de danske soldater ikke var klar over hinandens positioner. Major Sangiorgio nævner begge ting som mulige årsager til, at soldater kommer til at skyde deres egne. - Det kan være mørkt, og der kan være dårlig sigtbarhed. Det kan også være på grund af dårlig kommunikation, at man ikke har helt styr på situationen. Og for den enkelte soldat er det helt klart belastende, at man ikke ved, om man er blandt venner eller fjender, siger han. Ud af skyttegraven Netop de uvarslede kamphandlinger og bagholdsangreb efter krigens officielle afslutning gør det ekstra svært for soldaterne. - Det er ikke som gamle dages skyttegravskrig. Fjenderne og éns egne er både foran, bagved og til siden, så man skal hele tiden have styr på, hvor de er. Når først krigen er slut, ligger man og opererer i civilbefolkningen, og man kan ikke se forskel på civile og terroristerne, eller hvad man nu skal kalde dem, fortæller Peter Sangiorgio. De militante irakere har efter krigen netop benyttet sig af taktikken med at blande sig med lokalbefolkningen og fjernet alle kendetegn, der signalerer tilhørsforhold til fjendtlige grupper. - Under krigen havde amerikanerne initiativet til at angribe, men nu er det omvendt, og det påvirker den amerikanske soldat, der hele tiden skal beskytte de civile. Og så er der forøget risiko for, at der bliver begået fejl, mener Peter Sangiorgio. Selvom både de danske og amerikanske soldater er uddannet til at arbejde under de forhold, kan det altid gå galt. - Selvfølgelig lærer man soldaterne at tænke sig om. Men tøver de for længe, risikerer de at blive skudt af fjenden. Det er en hårfin balance, og nogen gange går det lidt for hurtigt, siger majoren. Risikoen for episoder med 'venligtsindet ild' er størst ved landkrig, mener Peter Sangiorgio. - Ved luftkrig og på havet er der færre enheder og et højere teknologisk niveau end på landjorden. Det er også på landjorden, at soldaterne for alvor er udsat for det meget voldsomme miljø med kugler om ørerne og granaterne hvinende omkring sig, siger han. Venter på teknologien Håbet er, at netop teknologien i fremtiden vil kunne forhindre nogle af de dødbringende episoder. - Vi har endnu ikke teknologien til at sætte noget på den enkelte soldat, der gør, at man ikke kan skyde på en kammerat. Det samme gælder kampvogne. Men hver enhed orienterer hinanden over radioen om, hvor man nøjagtigt befinder sig. Og så må man håbe, at teknologien bliver så pålidelig, at man kan udvikle systemer, der kan skelne mellem soldaterne, siger Peter Sangiorgio. Siden skudepisoden nord for Basra i sidste uge er de danske soldater fra flere sider blevet kritiseret for ikke at kunne kommunikere med irakerne. Men majoren mener ikke, det er årsagen til, at den danske overkonstabel og to irakere mistede livet. - Hvis man står som soldat, og der kommer en civil iraker hen mod én, så skyder man jo ikke, med mindre han har en truende adfærd. Men det er da svært at få oplysninger, hvis man ikke kan tale med de lokale. Og så er det langt vanskeligere at opbygge en tillid fra lokalbefolkningen, hvis man ikke kan kommunikere, mener Peter Sangiorgio fra Forsvarsakademiet.