Drabssigtet varetægtsfængslet

En 20-årig mand blev i går fremstillet i grundlovsforhør - sigtet for medvirken til knivdrab i Jomfru Ane Gade

Dra­bet på den 21-åri­ge Wil­li­am Len­non Da­vis ske­te i Jom­fru Ane Gade nat­ten til 7. april.AR­KIV­FO­To: Hans Christian Jacobsen

Dra­bet på den 21-åri­ge Wil­li­am Len­non Da­vis ske­te i Jom­fru Ane Gade nat­ten til 7. april.AR­KIV­FO­To: Hans Christian Jacobsen

AALBORG:Klokken 8.30 lørdag morgen blev en 20-årig mørklødet mand fremstillet i grundlovsforhør i byretten i Aalborg. Hverken politi eller mandens forsvarsadvvokat ønsker at oplyse yderligere om manden. Han er sigtet for medvirken til det voldsomme knivdrab på den 21-årige William Lennon Davis i Jomfru Ane Gade i Aalborg natten mellem 6. og 7. april. Endvidere er han tiltalt for grov vold ved at stikke to andre personer samme nat. Af hensyn til den videre efterforskning skete forhøret for lukkede døre. Efter to en halv time blev den sigtede ført ud i en politibil, der ventede uden for retslokalet. Han havde trukket hætten på sin hvide trøje op over hovedet og kiggede ned i jorden. Han kan nu se frem til fire ugers varetægtsfængsling. - Han er blevet varetægtsfængslet, og kendelsen er kæret til landsretten. Andet kan jeg ikke sige, sagde forsvarer Gitte Juul Jensen. Anklager Marianne Vrist kunne dog tilføje, at den unge mand nægtede at udtale sig under grundlovsforhøret. Anholdt på Nørrebro Den 20-årige blev anholdt på Nørrebro i København fredag formiddag, næsten to måneder efter drabet på William Lennon Davis, der mistede livet under et slagsmål mellem to grupper unge mænd. Den ene bestod af lokale unge mænd og unge fra København, mens den anden gruppe, heriblandt den dræbte, var fra Århus-området. Flere har været anholdt i sagen, men alle er hidtil blevet løsladt igen. William Lennon Davis’ mor og søster var også mødt op til grundlovsforhøret i Aalborg. De ønskede klarhed over, hvad der er foregået, forklarede den dræbtes stedfar, Hugo Nielsen, der ikke selv kunne være til stede. - Vi ved jo faktisk ikke mere om, hvad der er sket, end vi kan læse i avisen. Den dræbtes mor og søster er begge meget påvirkede af det, der er sket, og ønskede i går ikke at udtale sig til pressen. Vicepolitiinspektør Kell Svenningsen kan ikke oplyse, om der er flere anholdelser på vej.

Forsiden