Dræbersneglen udgør nu en trussel for andre end havefolket

Både landbrug og skovbrug melder nu om problemer

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Trin for trin 1) Køb en plade hos et VVS firma eller et byggemarked og skær med en pladesaks. Skær er stykke på ca. 8 cm i bredden og lige så lang, som du ønsker ringen skal være. 2) Lav en slids en cm fra kanten i top i hver ende. Den ene i top, den anden i bund og form ringen omkring et rør. 3) En to tre, så er snegleringen klar. Foto: Grøn Kommunikation

Milde vintre, våde vintre, tørre eller strenge vintre. Alt er et fedt for en slimet dræbersnegl. Hverken klimaændringer eller alverdens gifte og fælder gør det af med sneglene. Siden dræbersneglen i starten af halvfemserne for alvor blev kendt her i landet, har vi haft mange forskellige vejrtyper, og ingen af dem har gjort bestanden mindre. Nogle gange er havedræberne kommet lidt sent ud af starthullerne, men de kom og tog hævn, og andre gange er de kommet, før der næsten var noget at æde. I koldere egne som Norge og Sverige har man haft dem før vi har, så klimasvingninger eller ej. Det er ganske enkelt kun gået en vej, og det er fremad med ni meter i timen, og det bliver værre og værre. Mens sneglene i starten kun var et problem i haverne, hvortil de indført via planter med ret stor sikkerhed er kommet først, udgør de nu et problem i hele landskabet. Dansk Landbrugsrådgivning i Århus gør nu sine medlemmer opmærksom på, at det dårlige bekendtskab i stor stil har indtaget markerne. Tidligere betegnedes den lille mørke agersnegl her som den største skadevoldere, men nu ser dræbersneglen ud til at tage førertrøjen. Den æder lystig af rasp, roer og kartofler. Endnu mangler vi at se sneglen på vore badestrande, men også skovene er ved at blive invaderet. Her skabes der ubalance i faunaen og dræbersneglen ser ud til også at kunne parre sig med skovsneglen. Livretter Som i haven foretrækker dræbersneglen i skoven bestemte planter. Især går den efter gul anemone, fliglæbe, lærkespore, bingelurt og firblad, mens bregnerne kan få lov at stå i fred. Det samme kan burresnerre, skovmærke, storkenæb, galtetand og viol, viser iagttagelser af biolog Jens Reddersen, der i en årrække har fulgt sneglene i en skov på Sjælland. Og som om det ikke var nok. Også på eng og mose finder man sneglen. Ifølge Skov- og Naturstyrelsen, der sørger for at holde et ekstra vågent øje med sneglen, er der simpel hen intet at gøre. De naturlige fjender har ikke sneglen som den foretrukne på menukortet. Dræbersneglene er for slimede og slimen er for sej, så dræbersneglen er mere en nødløsning, når der ikke er andet at spise. Nogle er glade for sneglen. I slimsporet efter sneglen er opstået en lille industri af fælder, gifte og redskaber til at håndterer sneglene. Internetbutikken www.snegleforum.dk er en af de butikker, der har et pænt udvalg i fangstmidler. De fleste er fælder, hvor man bruger et lokkemiddel til at lokke sneglen ind i fælden. Typisk er lokkemidlet øl. Her har dræbersneglen noget til fælles med andre snegle, der ikke kan stå for den søde duft at øl. Ølfælder er et tricks fra morfars tid og virker, men morfar var sparsommelig og tog et bæger, hældte øl i og gravede det ned i jorden. Næste morgen kunne han så fiske nattens høst af snegle op. Snegleforum har også en tang til at samle sneglene op med. Andre internetbutikker er www.ecostyle.dk, der især sælger Ferramol. Det samme gør www.nyttedyr.dk og se for eksempel også www.gardenlife.dk Norsk fælde En nordmand er nu ved også at invadere Danmark. Pensionist Arne Lisebrekke, har solgt 30.000 selvopfundne fælder i Norge, og i år indtager han Danmark med sin fælde "sneglejegeren". Den sælges sammen med andre også danske nyopdagelser i fældemarkedet i byggemarkeder, Bilka og Bauhaus. I Sneglejegeren lægges lidt frugt som lokkemad, men på vej passerer sneglen noget Ferramol eller en saltlage, og så dør sneglen enten af saltet, hvis man bruger det ( er ikke lovligt at anvende i Danmark) eller af ferramolen. Ferramol er jernsulfat tilsat lidt farve og blandet med hvede, kartoffel og gær, og når sneglen (og det gælder alle typer af snegl)e spiser ferramolen, mister de appetitten og dør. Ferramol er først og fremmest virkningsfuldt tidligt på året, hvor sneglene dels er meget små, og dels ikke har så stort et udbud af planter at leve af, og også i foråret billigst at anvende, idet man skal bruge mindre dosis af det. Ellers koster det på grund af afgifter en hel dyrepark. (I øvrigt har nogle læsere tidligere skrevet, at de har gode erfaringer med at holde snegle væk, når de anvender jernvitriol mod mos. Jernvitriol er jernsulfat, men spises ikke af sneglene, fordi det ikke indeholder lokkemaden, men måske har det alligevel en afskrækkende virkning.) Ugiftigt Blandt de helt ugiftfrie metoder er et sneglehegn lavet at en blikplade bøjet som et ettal. Her kan man ramme sin have ind og være fri for sneglene, der ikke kan passerer ettallet. Men det kræver, man får ryddet det areal, man vil beskytte for de snegle, der allerede er der. Haveselskabets Internetbutik sælger ud over flere andre produkter til bekæmpelse af sneglene både sneglehegn og en ny kobbersneglering, man kan sætte om hver enkelt plante. Især vil ringene beskytte de små udplantningsplanter. Man kan også selv let lave kobbererringene af et stykke kobber, der låses fast ved at klippe en slids i begge ender. Her behøver man ikke som ved andre materialer som f.eks. ved sneglehegnet at bøje kobberet i toppen som et ettal. Kobber virker ved at give en lille positiv elektrisk ladning, der virker som et elektrisk hegn for sneglene. Kobber har tidligere været brugt til at beklæde skibe i vandlinjen i stedet for at give dem bundmaling, og senere var kobber også en bestanddel i bundmaling. Kobberet forhindrede snegle og ruger i at gro fast på skibet. Man kan se mere om ringene i butikken på www.haveselskab.dk Kobberbånd som tape til at tage omkring potter og krukker kan i øvrigt også købes på www. tinasverden.dk. På www.abchave.dk kan du se eller købe et rigtig elhegn mod dræbersneglene. Lys Lommelygten er blandt de billigste våben. Gå en aftentur med lommelygte og saks. Her finder man ganske enkelt flest snegle, og den hurtigste og mest human aflivning er et klip lige bag åndehullerne. Tjek også under brædder eller læg lidt frugt ud under brædder og find så sneglene her.