Trafikulykker

Dræbt da bilen kørte af vejen

NIBE:En forbipasserende fik lørdag nat ved 04-tiden øje på en bil, der lå på en mark ved Hvalpsundvej i Nibe. Da den forbipasserende standsede og undersøgte den forulykkede bil, fandt han en yngre livløs mand og tilkaldte straks hjælp via 112. Politi og ambulance blev kaldt til stedet, og den livløse mand blev kørt til Aalborg Sygehus Syd, hvor han var død ved ankomsten. Det var formentlig vinterføret, der var årsag til, at den afdøde mistede herredømmet over bilen og kørte af vejen. Politiet har i hvert fald konstateret, at vejen var sne- og isglat.

Forsiden