Holstebro

Dræbt mod advarselstavle

HOLSTEBRO:En cyklist blev i morges ifølge Dagbladet Holstebro-Struers netavis fundet død i en vejside i Hjerm nær Holstebro. Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands politi, Keld Nedergaard Hansen, siger, at der ikke er tegn på, at der sket en forbrydelse, og politiet hælder derfor til, at cyklisten har mistet herredømmet over sin cykel på vej ned ad en bakke, hvorefter han yderst uheldigt med hovedet først er styrtet ind i standeren til en advarselstavle, der netop skulle advare mod et farligt vejsving. - Hvornår ulykken er sket, ved vi ikke. Men han var kold, da han blev fundet søndag morgen, fortæller vagtchefen. Han kan derfor ikke kan sige, om cyklisten er blevet dræbt på stedet, eller om han er død af at have ligget i ude hele natten i det kolde vejr. Ifølge papirer på den døde cyklist drejer det sig om en 45-årig mand fra Holstebro.