Dræbtes veninder: Ekskæreste bankede hende

Den 17-årige pige, der blev dræbt i Hjørring tidligt torsdag morgen havde massive problemer - både i sin familie og med en voldelig ekskæreste. Det fortæller to piger, der kendte den dræbte.

- Det er slet ikke til at fatte, at det kan ske i Hjørring  - og så én man har kendt så godt. Jeg ryster stadigvæk, siger Sara Thygesen (tv). Foto: Bente Poder

- Det er slet ikke til at fatte, at det kan ske i Hjørring - og så én man har kendt så godt. Jeg ryster stadigvæk, siger Sara Thygesen (tv). Foto: Bente Poder

- Jeg mødte hende for nylig tilfældigt på Tornby station. Her fortalte hun, at hun lige var kommet ud af koma efter at hendes ekskæreste havde gennembanket hende. Hun turde ikke anmelde det til politiet, fortæller Cathrine Fenneberg. Sara Thygesen var tidligere bedste veninde med den dræbte: - Hun var tit hjemme hos os. Vi gik til ridning sammen, og hun drømte om at komme til Tyskland og arbejde med heste, fortæller Sara Thygesen, der naturligvis er chokeret over drabet: - Det er slet ikke til at fatte, at det kan ske i Hjørring - og så én man har kendt så godt. Jeg ryster stadigvæk, siger Sara Thygesen.